Når danske skoleelever møder ind til deres første skoledag, kan det være til klasseværelser, hvor det kan være landets pædagoger, der står ved tavlen.
Det skriver Politiken, der bringer en undersøgelse fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl).
Her svarer 42 procent af de 4057 adspurgte skolepædagoger, at de meget ofte eller ofte står alene med den faglige undervisning i for eksempel matematik eller dansk.
66 procent svarer, at de meget ofte eller ofte står alene med den understøttende undervisning, hvilket kan være lektiecaféer.
Da skolereformen blev indført, fik skolepædagogerne en mere fremtrædende rolle, der tillod faggruppen at varetage "afgrænsede undervisningsopgaver".
Men at pædagoger i et så stort omfang bliver sat til at udføre lærerens arbejde, har aldrig været hensigten, mener Danmarks Lærerforening (DLF).
Ifølge Anders Bondo Christensen, formand i DLF, er det problematisk, når elever i stigende omfang bliver undervist af nogen, der ikke har læreruddannelsen og ikke har undervisningskompetencen.
- Det er ikke tilfældigt, at Folketinget har besluttet, at man skal være uddannet lærer for at undervise i skolen.
- Det er heller ikke tilfældigt, at man her med den sidste ændring i folkeskoleloven har indskærpet, at man ikke bare skal være læreruddannet, men også have undervisningskompetence i det pågældende fag, siger han til Ritzau.
Han påpeger, at det er af afgørende betydning, at en lærer har de rette kvalifikationer.
Elisa Bergman, der er formand i Bupl ser ikke, at det er et problem, at pædagoger nogle gange står alene med undervisningen.
- Det er et problem, når de sættes til at varetage dele af den, som de ikke føler sig klædt på til. Det er ikke i orden. Og det gælder både den faglige og den understøttende undervisning, siger hun til Politiken.
Hun henviser til, at de 24 procent af de adspurgte skolepædagoger ofte eller meget ofte får opgaver, de ikke føler, de har rette kompetencer til.
/ritzau/