Søhusskolen har som den første af Odense Kommunes knap 40 folkeskoler netop skrevet under på en såkaldt resultatkontrakt med kommunens skolechef. I resultatkontrakten beskrives skolens visioner, mål og metoder til at nå dem. Kontrakten ses som et værktøj til at forbedre skolen og skal – sammen med en kvalitetsrapport – jævnligt fremlægges kommunens skoleforvaltning.
Hænges op
Målene skal ved præsentationen gerne stemme overens med de faktisk opnåede resultater.
Og det er der både fordele og ulemper ved.
»På den ene side kan vi som skoleledere jo blive hængt op på, at vi ikke når de mål, vi har lovet. På den facon kan man lettere skille sig af med de skoleledere, der ikke gør deres arbejde ordentligt – modsat tidligere tider,« siger Erling Pedersen, skoleleder på Søhusskolen. Han satte sin underskrift på kontrakten i tirsdags.
»På den anden side får vi mulighed for ikke blot at forbedre vores folkeskole, men også at kunne dokumentere og bedre beskrive, hvad vi faktisk går og gør. Og det er da en fordel i en tid, hvor ikke mindst OECD- og PISA-undersøgelser kritiserer den danske folkeskole,« tilføjer Erling Pedersen.
Uddelegering
Hvad, Søhusskolen i fremtiden kommer til at arbejde med, kan læses i resultatkontrakten. Der skal eksempelvis udarbejdes en handleplan for læse- og skriveindsatsen, være fokus på de ældste elevers sundhed, undervisningsmiljøet skal undersøges, og der skal laves regler for samvær.
»Jeg vil nu gå i gang med at uddelegere mange af opgaverne til forskellige tovholdere. Selvom jeg har ansvaret, er det jo klart, at jeg ikke selv kan stå for det hele,« siger Erling Pedersen.
Han mener ikke, at resultatkontrakten giver risiko for, at lærerne kommer på overarbejde.
Bekymrende
»Kontrakten er først og fremmest et anliggende mellem kommunens skolechef og mig. Jeg tror mere, at det er ordet kontrakt, der kan virke bekymrende, fordi det har klang af noget juridisk, der skal overholdes, som i det private erhvervsliv,« erklærer han.
Formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Jensen, mener, at indførelsen af resultatkontrakter kan være en farlig sti at betræde.
»Resultatkontrakterne udspringer af regeringens ønske om kvalitetskontrol af skolerne. Og der skal man altså passe på, at det hele ikke ender i kontrol, dokumentation og bureaukrati. Lærerne skal have en følelse af, at kvalitetskontrollen understøtter deres undervisning,« siger Anne-Mette Jensen. Hun er ikke enig med Erling Pedersen i, at folkeskolen skal have mulighed for at forsvare sig.
»Det er en ulykkelig verden, hvis vi har et samfund, hvor vi skal til at forsvare vores arbejde ved at lave dokumentation,« understreger Anne-Mette Jensen.