Af Pernille Mainz og Linea Sanderbo Kürstein | pema@avisen.dk

Stolene i klassen er enten meget høje eller lave, og 11--årige Mathilde Aae Ellebye fra Gerbrandskolen i København sidder skidt på dem. Men hun ved ikke, hvem hun skal sige det til.

»Jeg kunne godt tænke mig, at der var en fast voksenperson, som jeg kunne tale med om sådan nogle ting,« fortæller hun.

Og hun er ikke det eneste barn i 5. klasse i Danmark, der føler, at lærerne er svære at råbe op, når børnene kommer med forslag til undervisningen. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, som 1.100 børn i 5. klasse fra hele landet har været med i.

60 procent af eleverne føler, at deres meninger ofte bliver hørt, mens 40 procent svarer, at de sjældent oplever, at deres lærere lytter til dem, når det handler om undervisning, bedre legepladser og indretning af klasseværelser.

Det er problematisk, mener børnepsykolog og næstformand i Børnerådet Ole Kyed.

»De bliver ikke taget alvorligt eller endda ignoreret, når de for eksempel gerne vil lave gruppearbejde eller kommer med kritik til undervisningen. Måske fordi lærerne er under et stort arbejdspres og har travlt,« siger Ole Kyed og forklarer, at børnene også synes, at lærerne taler til dem på en ubehagelig måde.

»Det gør ondt på børnene, og konsekvensen er, at de bliver urolige og mobber hinanden. For når eleverne føler sig trykket af lærerne, finder de nye veje at komme af med al frustrationen,« siger børnepsykologen, der afviser, at børnene er for små til at kunne vurdere, hvad der er bedst for dem.

Skal lære om demokrati

Hans pointe er, at børn skal opfattes som betydningsfulde individer med medindflydelse på deres hverdag, så de lærer om, hvordan et demokratisk samfund fungerer. Formand for Danmarks Skolelederforening Erik Lorenzen er delvist enig.

»Børn i 5. klasse er lige begyndt at blive bevidste om deres rettigheder. Og de skal også have medindflydelse, men det er lærerne, der sætter rammerne. Og de bruger de undervisningsmetoder, som de mener gavner barnet bedst. Og det er ikke sikkert, at det er gruppearbejde,« siger han.

»Og så har børn i tiårsalderen måske heller ikke den største tidshorisont. De husker, hvad de har oplevet i den sidste uge, men måske ikke, hvor meget de er blevet hørt længere tilbage. Så de er lige unge nok til at vide, hvad der er bedst.«