Hvis mor og far holder sammen, er der bedre chancer for, at lille Peter får sig en ungdomsuddannelse, end hvis kærligheden ender med en skilsmisse.

Det viser en undersøgelse af årgang 1988’s uddannelsesvalg fra alderen 15-20 år, som Danmarks Statistik har lavet for LO.

Det er 'vigtig viden' at børn af skilsmisseforældre er mere tilbøjelige til at springe fra gymnasiet eller erhvervsuddannelserne, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

LO: Vi skal vide, hvorfor folk falder fra

”Det er vigtigt at kende grundene til at unge falder fra. Det her fortæller, at ungdomsuddannelserne skal være meget opmærksom på, at årsagen til at unge afbryder en uddannelse ofte ligger i familielivet og ikke altid er uddannelsesrelaterede," siger Ejner K. Holst.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i årgang 1988’ernes uddannelsesvalg i alderen 15-20 år.

44 procent af skilsmissebørnene afbrød mindst en ungdomsuddannelse. Det samme gjaldt kun 35 procent af gruppen, hvis forældre forblev sammen.

Et problem

Den forskel bør vække bekymring, mener Ejner K. Holst.

”Det er et stort problem. En stor del af de unge, der afbryder deres uddannelse, er ikke i gang et år efter. Det er en indikation på, at de er ved at glide ud af ungdomsuddannelses-systemet og dermed er i risiko for at blive marginaliseret på fremtidens arbejdsmarked,” siger han. [pagebreak]

Ifølge undersøgelsen er kun 40 procent af de unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, tilbage på skolepinden året efter. Andre 43 procent er i beskæftigelse, mens den resterende del hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Forsker: Skilsmisse har betydning

Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen, betvivler ikke, at skilsmisser har en indvirkning i forhold til muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hun understreger, at man skal tage et forbehold i forhold til for direkte at udråbe skilsmisse som en solo-årsag til forliste ungdomsuddannelser.

Det handler om, at der kan spores en række bagvedliggende faktorer ved skilsmisser generelt, der betyder, at der er en social slagside i, hvem der bliver skilt. Men når det forbehold er taget, er resultatet på linje med tidligere studier, siger Mai Heide Ottosen.

Negative outcomes

”Undersøgelsen passer godt ind i det mønster, vi har set fra andre undersøgelser. At være et skilsmissebarn giver negative outcomes på en række områder – ikke bare i forhold til uddannelse, men også i forhold til andre risikofaktorer. Der er en andel af skilsmissebørn, der ikke klarer sig lige så godt som børn af ikke skilte forældre,” siger Mai Heide Ottosen.

Både Ejner k. Holst og Mai Heide Ottosen understreger, at lagt fra alle skilsmissebørn har problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Når en skilsmisse kan have betydning for, hvordan man klarer sig i gymnasiet eller gennem erhvervsskolen, handler det om, at det ofte giver en vis portion ustabilitet i tilværelsen. 

En ekstra hånd

”Man flytter måske fra det gamle barndomshjem ind i nogle nye omgivelser. Det gør, at man skal tilpasse sig nye miljøer, og ikke er så godt integreret i de nye uddannelsesmiljøer, man falder ind i. For nogle børn og unge mennesker kommer det til at sejle lidt, fordi det ikke er så klart, om det er mor eller far, der har ansvaret,” siger Mai Heide Ottosen.

Når hun bliver bedt om at fortælle, hvad man kan bruge denne viden til på ungdomsuddannelserne, peger hun blandt andet på følgende:

”Hvis vi taler indsats, kan det eksempelvis betyde, at en studievejleder også skal have øje for, at her er en ung, der kommer fra et familiebrud med færre ressourcer til at fastholde dem i de her uddannelsessystemer. Derfor kan der være behov for en ekstra hånd eller opbakning til at blive fastholdt i systemet."

LO: Behov for værktøjer

I LO mener man, at der er behov for at ungdomsuddannelserne tænker i nye baner, for at flere unge kommer gennem ungdomsuddannelserne.

”Vi skal kigge i værktøjskassen og se, om vi har de rette værktøjer til at hjælpe de unge mennesker, der afbryder deres uddannelse. Og det er vigtigt, vi ikke bare siger, at det er fordi uddannelserne er skruet forkert sammen, for så svigter man en gruppe unge mennesker,” siger Ejner K. Holst.