Flere og flere håndværkere og sosu'er lægger murerske, vaterpas og gulvmoppe for i stedet at kaste sig over bøgerne.
På bare fire år er antallet af studerende, der har brugt deres erhvervsskole- uddannelse til at læse videre steget med 90 procent. Det viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding.
God udvikling
Udviklingen glæder Morten Lassen, som er institutleder på statskundskab ved Aalborg universitet og tidligere medlem af Det Nationale Råd for Voksenvejledning.
”Det er ubetinget fint at uddanne sig under kriser. Det ville være uheldigt hvis folk ikke udnyttede krisen til opkvalificering, der kan give nye og bedre job” siger han.
Udover krisen peger han på, at uddannelse fylder mere i den danskernes bevidsthed end tidligere.
”Der er generelt fokus på, at uddannelse er vejen frem, og at dem, der vil videre, de skal se at tage en uddannelse,” siger Morten Lassen.
Tømrer som far
En af dem, der har taget mod det budskab er Peter Emil Petersen. Han blev udlært som tømrer 1. april i år, men nåede kun at arbejde 3-4 måneder inden han begyndte på uddannelsen til bygningskonstruktør.
”Jeg har altid haft en ide om at læse videre, men var ikke klar til gymnasiet, da jeg gik ud af 9. klasse,” siger Peter Emil Petersen.
I stedet blev han tømrer som sin far.
”Det var godt for mig at tage en tømrer-uddannelse og komme ud og lave noget praktisk. Jeg havde sgu ikke klaret gymnasiet,” siger Peter Emil Petersen.
Gav lysten til at læse
Til gengæld gav tømreruddannelsen praktisk erfaring med byggeri. Og så gav den lyst til at læse videre.
”Jeg skal lige vænne mig til at læse igen, men det er sjovt og spændende. Jeg er glad for at arbejde med byggeri – det var også derfor jeg valgte tømreruddannelsen,” siger Peter Emil Petersen.
Cirka halvdelen af hans hold på Københavns Erhvervsakademi er håndværkere ligesom han selv, mens den anden halvdel har taget en gymnasiel uddannelse.
Sidde stille
”De er nok lidt bedre til at sidde stille og tage noter. Til gengæld ved vi noget mere om byggeri. Det virker rigtigt godt,” siger Peter Emil Petersen.
Der er også noget, der er mindre godt. Nemlig økonomien.
”Det er en af grundene til, at jeg gerne ville læse videre med det samme. Man vænner sig hurtigt til at have penge. En del af de andre i det firma, hvor jeg arbejdede, havde egentlig tænkt sig at læse videre, men så fik de faste udgifter og så kom de aldrig i gang,” siger Peter Emil Petersen.
Flere burde læse
De andre kunne ellers også have gavn af at videreuddanne sig, mener Morten Lassen.
”De ældre burde uddanne sig mere – for eksempel i fyrrene. Det sker da også med held allerede, men jeg tror desværre, det tager lang tid, før det bliver udbredt,” siger han.
Han peger især på dem, der hvor arbejdet begynder at blive for fysisk krævende eller er i en usikker jobsituation.
Dyster fremtid
”Der er ingen garanti for noget. Men nogen gange må man tænke, hvad er alternativet. Det vil være dystert for mange i de her grupper, men derfor bør man tænke det igennem alligevel,” siger Morten Lassen.
Han peger på, at en såkaldt realkompetencevurdering kan gøre vejen til uddannelse kortere.
”Mange kan få merit for deres kompetencer. Så sværere behøver det ikke være, at uddanne sig videre,” siger Morten Lassen.
År |
Antal |
2008 |
1.102 |
2009 |
1.601 |
2010 |
1.850 |
2011 |
2.097 |
Antal ansøgere, der er optaget på baggrund af deres EUD/sosu-uddannelse.
Kilde: KOT