Rygterne om et valg svirrer og meget tyder på, at en skattereform kan blive et af valgets store temaer.

I hvert fald er de fleste partier ved at kridte banen op til et skatteslagsmål, men hvad betyder det egentlig for dig og din nabo, hvis topskatten bliver sænket eller beskæftigelsesfradraget stiger.

Det kan være svært at vurdere, når selv økonomer er uenige, og partierne er sparsomme med at fortælle, hvordan de vil finansiere skattelettelser. Derfor bringer Nyhedsavisen her en guide til skattediskussionen. Vi har kigget på tre forskellige modeller. Vi har her ikke kigget på, hvor pengene skal komme fra, men hvad det vil betyde for beskæftigelsen, ligheden og økonomien i det danske samfund.

Vi har fået Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank, og Søren Bo Nielsen, der er professor i nationaløkonomi ved Copenhagen Business School, til at vurdere, hvad der vil ske, hvis forslagene bliver gennemført.

Model 1: Flad eller næsten fladskat

Med en fladskat, eller næsten flad skat, betyder at dem der i dag betaler topskat skal betale mindre i skat og dem der ikke betaler top- eller mellemskat skal betale mere.

Den model vil give færre skattekroner og øge uligheden i samfundet. Både fordi de rige bliver rigere og fordi det vil kræve nedskæringer i den offentlige sektor. Lønstigningerne vil falde og virksomheder kan producere billigere. Men nedskæringer i offentlige ydelser som transport og veje kan øge virksomhedernes udgifter. Der vil være en svag stigning i arbejdsstyrken.

Model 2: Sænkning af topskatten

Hvis man sænker topskatten, så opnår man mange af de samme fordele og ulemper som ved flad skat. De højtlønnede får flere penge og der er færre penge til at finansiere velfærdssamfundets sociale ydelser. At sænke topskatten giver flest ekstra timer på arbejdsmarkedet.

Men ikke nok til at finansiere gildet. Hvis man fjerner topskatten, fjerner man 16 milliarder kroner fra velfærdsstaten. Det øgede arbejdsudbud vil give 5 milliarder kroner i kassen. Det giver et minus på 11 milliarder, som man må finde et andet sted, enten ved andre skatter eller nedskæringer.

Model 3: Større beskæftigelsesfradrag

Hvis man hæver beskæftigelsesfradraget vil det øge uligheden mellem de allerfattigste i samfundet og alle andre. De lavtlønnede vil tjene flere penge, mens pensionister og arbejdsløse får det samme som nu.

Samtidig skal den manglende skatteindtægt betales ved at opkræve ekstra skatter eller skære i de offentlig ydelser og det kan igen ramme pensionister og arbejdsløse som så får endnu færre penge. Det vil betyde at flere arbejdsløse vil søge job hurtigere og derfor vil flere stillinger blive besat.