Langt flere ville få anerkendt deres arbejdsskade og få en erstatning, hvis landets læger og sygeplejersker skrev bedre og mere udførlige patient-journaler.
Det mener Søren Kroer, KROER\FINK Advokater, der er advokat med speciale i erstatningsret og rådgiver patienter hos Hjernesagen. Det skriver Fagbladet 3F.
- Hvis du har været udsat for en ulykke eller arbejdsskade, og alle skader, smerter, gener, ubehag og symptomer ikke er fyldestgørende beskrevet allerede på skadestuen eller af din egen læge få dage efter, står du svagt i en erstatningssag, siger Søren Kroer.
- Lægerne og sygeplejerskerne på landets sygehuse har meget travlt, og når de udfylder en journal, tænker de formentlig ikke på, at den kan blive et afgørende dokument i en arbejdsskadesag. Men det kan den. Hvis Retslægerådet (den øverste lægelige myndighed i Danmark, red.) er inde over en sag, foretager rådet en lægefaglig vurdering ud fra oplysninger i de dokumenter, der er, siger han.
Søren Kroer mener, at der bliver set med mildere øjne på de fysiske arbejdsskader end de skader, der er mindre synlige.
- Hvis der er tale om en psykisk skade eller smertegener, bærer hele arbejdsskadesystemet i dag præg af en utrolig stor mistro til den skadelidte, siger han.
Hjerneskadeforeningen mener, at det er et problem, at journaler fra sygehuse tillægges så stor vægt i arbejdsskadesager.
- Journalerne bliver ofte skrevet i en stresset situation i akutmodtagelsen af de yngre og mindre erfarne læger, og de er ikke altid er fyldestgørende, siger direktør Morten Lorenzen, Hjerneskadeforeningen.
- Når det handler om hjerneskader, er der tit en stor skråsikkerhed hos lægerne. Men lægerne bør pålægges at være mere præcise og tage forbehold for de ting, som de er usikre på. De journaler, som en patient får med fra sygehuset, er ofte helt afgørende for, om vedkommende senere kan få anerkendt en hjerneskade som en arbejdsskade eller ej, siger han.
I Politiforbundet oplever man også, at det er lettere at få anerkendt synlige, fysiske arbejdsskader end psykiske traumer og for eksempel konstant hovedpine som følge af et piskesmæld eller en hjernerystelse.
- Har du fået et piskesmæld i nakken, kan du meget vel også få problemer med hovedpine. Får du en hjernerystelse, kan du meget vel være konfus. Men hvis det ikke er beskrevet i din sag allerede på skadestuen eller ved et besøg hos din egen læge få dage efter ulykken, står du svagt, siger forbundssekretær Flemming Olsen, Politiforbundet.
- Forsikringsselskaberne og myndighederne tager kun udgangspunkt i, hvad der er blevet beskrevet. Ikke i de gener, der kan opstå senere, eller du måske ikke var opmærksom på lige efter, at du fik skaden, siger han.
Overlæge, dr.med. Helle Klingenberg Iversen er formand for Dansk Selskab for Apopleksi (apopleksi er en fælles betegnelse for blødninger og blodpropper i hjernen, red.) og ansvarlig overlæge på Apopleksiafdelingen ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet.
Her har hun set og behandlet mange patienter, der er kommet akut ind med blødninger og blodpropper i hjernen.
- Det er min oplevelse, at det er lettere at forstå generne ved en apopleksi, der har medført lammelser i den ene side af kroppen end de ”usynlige” hjerneskader, der senere giver patienten kognitive problemer som for eksempel hukommelsesbesvær, siger Helle Klingenberg Iversen.
Hun er enig med de patient- og fagforeninger, som kritiserer, at borgerne kan stå svagt i arbejdsskadesager, hvis alle sygdomme, gener og symptomer ikke er blevet udførligt beskrevet fra det første møde med læge- og sygehusverdenen.
Helga Schultz er formand for Yngre Læger. Hun erkender, at der er plads til forbedringer.
- Når der kommer en person ind på en skadestue, handler det om at redde liv, lemmer og hjælpe vedkommende. I forhold til de primære opgaver, som vi har som læger, fylder det ikke umiddelbart noget i ens bevidsthed, om der er tale om en arbejdsskade eller ej, siger Helga Schultz.
- Vi er opmærksomme på at opfordre folk til at anmelde skaden efterfølgende og journalfører efter foreskrifterne, men ikke anderledes, fordi der er tale om en arbejdsskade, siger hun.
Skal journalerne i arbejdsskadesager blive bedre, mener hun, at lægerne skal klædes bedre på til opgaven.
- Det er et spørgsmål om prioritering og oplæring. Måske kan man sikre, at der bliver fulgt ordentlig op dagen efter, hvis der ikke har været tid til at skrive en fyldestgørende journal, efter patienten blev behandlet. Men det kræver, at der er opmærksom på det, og at lægerne får tid til det, siger hun.
Fagbladet 3F