For bare få år siden var Shakirs mor vant til at modtage ‘dårlige mails’ i sin intranet-indbakke om sin søns opførsel i skolen. Hun måtte igen og igen møde op til samtaler med lærerne om drengens attitude-problem.
-Jeg blev meget hurtigt sur og hidsig. Hvis der for eksempel var larm, og læreren sagde mit navn, så gad jeg ikke deltage mere, men var bare ligeglad. Jeg havde også meget fravær, fortæller 15-årige Shakir Shaker, der går i 9. klasse på Utterslev Skole.
Savede ham midt over
Shakir var i målgruppen for det sociale fodboldprojekt ‘Arena Spartacus.’ En dreng “på kanten”, som ikke lavede sit skolearbejde og havde brug for faste rammer i fritiden.
Han startede til fodboldtræning hos den tidligere FCK-stjerne Christian Lønstrup. Han skulle holde styr på Shakir og en flok lignende drenge til træningen, der foregik i Nørrebrohallen og ved Grøndalcentret i Vanløse.
-Jeg ville bare vinde. Jeg var ligeglad med, om jeg blev uvenner med de andre, bare jeg scorede og vandt. Jeg blev hidsig, hvis de andre ikke afleverede til mig, og jeg var ligeglad med fair play, fortæller Shakir.
Hans ven Daniel, der lytter lidt med i baggrunden og også var på holdet, siger:
-Ja, og hvis man ville stoppe en spiller, så flækkede man ham bare. Altså savede ham midt over… Altså tacklede ham bagfra ikke, forklarer han.
Blev aldrig irriteret
Drengene var ikke blege for at være fysisk meget voldsomme over for hinanden. Shakir var en af dem, der for alt i verden ville vise Christian Lønstrup, at han var en god fodboldspiller.
-Hvis jeg mistede bolden, blev jeg virkelig sur og gal. Så trak han mig til side og sagde: Du behøver ikke, at vise dig hele tiden. Jeg kan godt se, du er den bedste på holdet, så slap af.
Shakir oplevede, at hans nye træner brugte tid på ham.
- Han lyttede, var flink og blev aldrig irriteret. Jeg har oplevet mange voksne - lærere, pædagoger, selv min mor - der hurtigt kunne blive irriterede på mig. Hvis han også gjorde det, så viste han det i hvert fald ikke, siger Shakir, der begyndte at lytte, når Christian Lønstrup talte om fair play, holdånd og fællesskab.
-Jeg ville være ligesom ham. Jeg blev ved med at spørge til hver eneste træning: hvordan blev du fodboldspiller, hvordan blev du fodboldspiller? Han svarede mig hver eneste gang: Jeg har trænet hårdt, og jeg har ladet være med at gå til fester, for eksempel. Han svarede mig altid, fortæller Shakir Shaker, og tilføjer:
-Nu går jeg efter at blive som ham.
Og han er godt på vej.
Topkarakterer på kort tid
Da Shakir kom ind i de faste fodboldrammer og fik et forbillede som pejlemærke i livet, begyndte der at ske ting og sager i skolen:
- Jeg fik det ligesom bedre i skolen. Jeg slappede mere af og var ikke så hidsig længere. Vi havde projektuge i slutningen af 7. klasse, hvor jeg fik 02. I slutningen af 8. fik jeg 10, fortæller Shakir stolt.
Han har en anden fornemmelse i maven nu, når han skal i skole.
- Det er rart, at jeg har lyst til skolen, når jeg vågner om morgenen. Jeg er blevet god til at være ligeglad, hvis der er noget, der går mig imod. Nu har jeg 0 procent i fravær. Jeg vil gerne have 12 i karakter her i 9. og så vil jeg i gymnasiet, siger han.
De lytter til mig
Shakir har en aktiv og travl hverdag. Han spiller i 2. division i B1913 og er på U17 til trods for, at han kun er 15 år. Der er træning tre gange om ugen og kampe i weekenden. Samtidig passer han sit fritidsjob i Matas og vil også gerne have tid til at træne de yngre fodboldbørn der, som ham selv, er kommet ind i ‘Arena Spartacus’ for at komme på ret køl.
-Jeg er rigtig glad for at træne og prøver at gøre ligesom Christian. De kan være lidt svære at holde styr på, men de lytter også til mig, siger Shakir, der også godt ved, hvad han vil efter gymnasiet:
-Jeg vil gerne være politimand. Altså sådan en, der efterforsker og tjekker DNA-spor og den slags.