Hvad gør man ved børn og unge, der egentlig rigtig gerne vil spille fodbold i en klub, men som er små tikkende bomber, der spytter på holdkammeraterne eller træneren?
Man giver dem en rollemodel i form af en tidligere FCK-stjerne, bruger pædagogik i mindst lige så høj grad som dribleøvelser og tolererer langt mere end en almindelig fodboldklub ville have gjort.
-Hvis Mohammed spytter på træneren, eller råber ‘din mor er en luder’ efter holdkammeraterne, så ryger han ud med fuld musik i en almindelig fodboldklub. Der er nul-tolerance. Mange af vores børn havde prøvet at blive kylet ud af klubber, fortæller Christian Lønstrup, tidligere FCK-spiller og nu cheftræner i Helsingør.
Han har fungeret som rollemodel i det sociale fodboldprojekt ‘Arena Spartacus’, som har tilbudt børn og unge fodboldtræning og kurser i at blive trænere.
Kunne gå fuldstændig bananas
Christian Lønstrup har brugt en masse energi på at få egenrådige, ærekære og temperamentsfulde børn gjort forenings-vante og få dem til at se værdien i fællesskabet frem for ego-trippet. Det er langt hen ad vejen lykkedes.
Men det var ikke verdens letteste opgave:
-Det var børn, der kunne eksplodere på kort tid og gå fuldstændig bananas, hvis der var konflikter. De gik meget op i ære og respekt. De ville have bolden selv og prøvede også at snyde. Og hvis nogle mente min træning var noget hø, så tændte de af og råbte af mig og hinanden. De kom ud et sted i deres sind, hvor de ikke havde kontrol, siger Christian Lønstrup.
Men med masser af tålmodighed, ros på de rette tidspunkter, men også alvorlige individuelle snakke under og efter træningen om, hvordan man opfører sig og ikke mindst hvorfor, man opfører sig på en bestemt måde, kom der gradvist nogle andre værdier ind i hovedet på børnene.
-De har ofte bare fået at vide, hvad man må og ikke må, men ikke hvorfor, det er sådan. De har haft en oplevelse af, at ingen gider dem. De er blevet mobbet i skolen og sat i bås. Så det var blandt andet noget med at stoppe spillet, når nogen tændte af og - foran resten af holdet - tage snakken med dem om, hvorfor man ikke opfører sig sådan.
De bliver jo ikke født onde
Det handlede om at “vende børnenes tankegang”, fortæller Christian Lønstrup. At vise dem, at de ikke opnår respekt ved at lege diktatorer, men ved at udvise en mere kammeratlig attitude.
Men der skal hårdt arbejde til for at nå den her gruppe, og det skal ske tidligt, siger Christian Lønstrup.
-Det værste du kan gøre er, at opgive dem. De her børn bliver jo ikke født onde. Men de har altså fået en oplevelse af, at ingen gider dem. Så samles de i deres grupperinger, og så har du balladen. Man skal have fat i dem allerede i 8-9 års alderen, for når de er 16-18 år, så er det for sent.