Serena Williams kunne i december se sig selv parodieret af Caroline Wozniacki, der stoppede håndklæder op under blusen og under nederdelen.
Selv om mange fordømte danskerens optræden som værende racistisk, så fastslår Williams endnu en gang, at hun ikke har noget problem med Wozniackis parodi.
- Mange var sure, men de kender hende ikke. Jeg ved, at hun ikke mente noget ondt med det, for jeg kender hende godt.
- Hun er en dejlig pige, og hun er en af de få spillere, jeg konstant taler med i omklædningsrummet, siger Serena Williams til expressen.se.
Parodien vakte stor røre i USA, hvor skuespilleren Whoopi Goldberg i tv-showet "The View" sagde, at hun opfattede Wozniackis optræden som racistisk.
/ritzau/