Organisationen i klubben med bestyrelsesformand Per Bjerregaard i spidsen synes ude af trit med de vinde, der rører sig i fodboldens verden. Fodbold er blevet en global milliardforretning, og det bliver Brøndby IF A/S nødt til at arbejde ud fra i en rygende fart, for ellers er det ikke alene F.C. København, som giver vestegnsklubben baghjul.
Flere af provinsens klubber er begyndt at udvikle sig positivt på den sportslige scene, men mindst lige så relevant er det, at disse klubber har formået at opbygge en topprofessionel organisationsstruktur i selskaberne bag disse klubber.
Med afvisningen af Peter Schmeichel og hans pengevenner manifesterede Per Bjerregaard og den øvrige Brøndby-bestyrelse, at vestegnsklubben til stadighed er underlagt foreningslivets dyder. Dyder, som gennem 20 år gjorde Brøndby til Danmarks bedste fodboldklub, men også dyder, der tydeligvis ikke længere kan stå alene i en topklub.
Dermed ikke sagt, at Bjerregaard og co. skulle have smidt sig fladt på jorden i rendyrket glæde over Schmeichels tilbud, der af aktieanalytikere blev vurderet som amatøragtigt, fordi det pengemæssigt ikke stod mål med den magt, som investorerne var ude efter. Men Brøndby skal snarest tilføres kapaciteter i administrationen og i den sportslige ledelse, som reelt kan give hr. Bjerregaard modspil.
En, der kan banke hårdt i bordet, når forslag affejes med sådan plejer vi ikke at gøre i Brøndby . Og det er ualmindeligt svært at se, hvordan den person kan være søn, ven eller medlem af Brøndby IF gennem 30 år.
Investorgruppen, som i hvert fald ikke i denne omgang kom ind i Brøndby, pegede på Peter Schmeichel til at overtage Anders Bjerregaards hverv som sportsdirektør. Det bliver ikke til noget, idet den tidligere landsholdsmålmand kun var til rådighed i en pakkeløsning sammen med investorgruppens 250 millioner kroner.
Brøndby bør alligevel lægge sig i selen for at finde en ny mand til denne post. Uagtet at Anders Bjerregaards job har været svært, blandt andet fordi mange spillere fravælger Brøndby, når de skifter klub, så må sandet i hans timeglas være ved at rinde ud.
I forretningsverdenen bliver man målt på sine resultater, og i den forbindelse taler indkøb som Hannes Sigurdsson og Giovanni Rector sit eget sprog. Fiasko.