Otte ældre bjergbestigere, som alle forsvandt fredag efter en snestorm i Japans nordlige alpeområde, er bekræftede døde.
Nogle af dem blev evakueret med redningshelikopter til en lokal landsby, men deres liv stod ikke til at redde, oplyser det lokale politi.
Det gælder blandt andet en gruppe på seks mennesker - som alle var i 60'erne eller 70'erne - der forsøgte at nå frem til bjergtinden Shiroumadake, som måler 2932 meter.
En 62-årig kvindelige bjergvandrer, som blev fundet bevidstløs i området syd for bjerget Korenge, er også bekræftet død.
En 71-årig mand døde af underafkøling, efter han havde fortaget et nødkald fra tinden Karasawa, hvor han var fanget af dårligt vejr.
Det er tradition i Japan, at bjergbestigere tager til de nordlige alper i landet under forårsferien i slutningen af april og starten af maj, hvor klatresæsonen begynder.
AFP