Flyet skulle være stoppet her, men landingen fortsatte meget længere end planlagt, og det store Boeing 737 endte istedet med at ryge af landingsbanen.
Episoden skete i Japans Niigata-lufthavn mandag aften, og ingen personer kom til skade ved den fejlslagne landing.
Det sydkoreanske fly bliver nu undersøgt af de japanske luftfartsmyndigheder for at klarlægge, præcis hvad der gik galt, og om det var maskinelle problemer eller en menneskelig fejl, der var skyld i, at passagerflyet endte i græsset.
Adskillige flyvninger blev aflyst tirsdag morgen fra Niigata som følge af episoden.