Med det egyptiske flag hængende efter sig, fløj en række af militærets helikoptere henover Tahrir-pladsen i Kairo til stor jubel for demonstranterne.
Hæren har lagt et voldsomt pres på den udskældte præsident Mursi og kræver, at de politiske partier skal løse uenighederne inden for 48 timer, ellers vil militæret 'tage ansvar', som det hedder. Fristen kommer hastigt nærmere.
Den tidligere præsident Mubarak blev væltet under det Arabisk Forår, og det afsluttede over 50 år med et de facto militærstyre i Egypten.
Men på grund af stigende utilfredshed med det system, der fulgte efter, er der nu mange egyptere, der ønsker militæret tilbage ved roret.