Skuespilleren og sangerinden Miley Cyrus opererer med sin egen tidsfornemmelse. Hun synes, det er svært at overholde tiden og bebrejder sit tætpakkede skema, at hun altid kommer for sent.
- Jeg har min egen opfattelse af tid. De fortalte mig, at "du er nødt til at gå på om 15 minutter", og jeg sagde, "jeg skynder mig, jeg skynder mig". Jeg var i gang med at putte mine solbriller i tasken, ved at finde ud af, om jeg kunne lide mine negle og hvilken ring, jeg skulle have på, fortæller den 20-årige sangerinde til den engelske radiostation BBC.
Miley Cyrus, der i øjeblikket er i London for at promovere sin seneste single "We can't stop this", jokkede med, at hun gør som modellen Grace Jones, der er kendt for at overholde sin egen tidsplan og gøre ting på sine egne betingelser.
- Grace Jones er min rollemodel. David Lettermann sagde til hende, du er syv timer forsinket, og hun svarede bare "ja, det er jeg." Det elskede jeg, siger Cyrus.
/newspaq/