Det har ikke være nemt at være ung LeAnn Rimes.
Popsangeren, der har været gift med skuespiller Eddie Cibrian, fortæller, at hun frygtede for sit liv i skoletiden, da en anden elev tog en kniv med i skole og forsøgte at slå hende ihjel, fordi hun var jaloux på sangerindens succes. Det fortæller LeAnn Rimes til det amerikanske tv-program, Entertainment Tonight.
- Jeg blev mobbet, da jeg var barn. Mange piger kan blive virkelig onde i sjette klasse, siger den 30-årige sangerinde.
- Jeg optrådte omkring Dallas og Texas, hvor jeg boede. Min rektor ville putte ting på opslagstavlen, hvis jeg havde været i avisen, og der var en gruppe af piger, der ikke kunne lide det. En pige tog en kniv med i skole den sidste dag i sjette klasse og forsøgte at slå mig ihjel. Fantastisk. Så man kan sige, jeg blev mobbet lidt.
LeAnn Rimes deltog i sidste uge i et arrangement for anti-mobning, noget hun er meget engageret i.
Sangerinden er bedst kendt for sin coyntrymusik, men har også optrådt som skuespiller.
/newspaq/