Det er nok de færreste, der forbinder et helt normalt liv med, at man konstant bliver fulgt at et kamerahold. Men sangerinden Leann Rimes og ægtemanden og skuespilleren Eddie Cibrian ønsker at vise, at de har et normalt forhold, ved at deltage i deres eget reality-show.
- Vi er virkelig spændt på at arbejde på et unikt show, som vil give dig et glimt af, hvem vi virkelig er eller endnu bedre, hvem vi ikke er, fortæller kendisparret i en pressemeddelelse.
De har dog besluttet, at Eddie Cibrians to sønner ikke vil medvirke i reality-serien, dog vil tv-serien fokusere på Leann Rimes' rolle som stedmor.
Leann Rimes og Eddie Cibrian mødte hinanden under optagelserne til filmen "Northern Lights", og indledte en affære, mens de begge var gift. I 2011 blev de gift i Californien.
Leann Rimes kender de fleste nok fra hendes countrymusik, mens Eddie Cibrian er kendt fra den amerikanske tv-serie "CSI".
/newspaq/