Helge Sanders (V) rolle i sagen om den svindelmistænkte hjerneforsker Milena Penkowa rækker ud over det personlige venskab mellem de to.
Det dokumenterer nye belastende oplysninger om den forhenværende videnskabsminister, som journalist på Weekendavisen Poul Pilgaard Johnsen i dag løftede sløret for i DR P3's morgenflade.
"Helge Sander har hele tiden sagt, at der ikke var grund til at undersøge hans rolle, fordi venskabet ikke har haft indflydelse på hans måde at være minister på. Det er så der, at vi kan afsløre nye oplysninger i Weekendavisen på fredag," lød det fra Poul Pilgaard Johnsen.
Efter at Milena Penkowa, der er blevet meldt til politiet for dokumentfalsk af sin tidligere arbejdsplads Københavns Universitet, fik afslag på forskerbevillinger, tog den daværende videnskabsminister angiveligt sagen i egen hånd.
Ikke færre end 30 kritiske spørgsmål, blandt andet om en af Milena Penkowas konkurrenter, stillede ministeren på en gang til forskningsrådet, der nægtede at besvare spørgsmålene med den begrundelse, at de var "injurierende", "ærekrænkende" og "uværdige".
Weekendavisen har spurgt Helge Sander, om det i virkeligheden er Milena Penkowa, der har formuleret de kritiske spørgsmål til forskningsrådet, som 11 gange afslog hendes ansøgninger om bevillinger.
"Det har han sagt, at han ikke vil svare på," fortalte journalist Poul Pilgaard Johnsen til DR P3.
Helge Sander, hvis ministerium tildelte Penkowa EliteForsk-prisen i 2009 på 1,1 millioner kroner, har selv bekræftet, at han har haft personligt venskab med hjerneforskeren.
Og i weekenden krævede en samlet politisk venstrefløj, at hans rolle skulle undersøges nærmere, da Milena Penkowas forskning var blevet beskyldt for fusk og frikendt to gange, da hun modtog forskerprisen.
Det var Weekendavisens afsløringer om svindel med dokumentationen for rotteforsøg i forbindelse med Penkowas doktordisputats, der førte til anmeldelsen for dokumentationsfalsk.
I et følgebrev til Københavns Universitets rektor, hvor Penkowas skulle forklare, hvorfor hun havde ladet vente længe på sin forklaring i sagen om rotteforsøgene, løj hun desuden sin mor og søster døde som forklaring på sin efterladenhed.
Alligevel dukkede både mor og søster op til en festmiddag for doktordisputatsen flere år senere, uden at det tilsyneladende fremkaldte en reaktion fra rektor Ralf Hemmingsen, der havde modtaget brevet om morens og søsterens død i sin tid.