Af Terkel Borg

tebo@dny.dk

@BRØD:1. januar 2007 var en stolt dag for de svenske samer. Det var dagen, hvor de overtog ansvaret for rensdyrdriften i Nordsverige. Rensdyrdriften er en integreret del af den samiske kultur og identitet, og begivenheden bliver af samerne set som et stort skridt mod selvbestemmelse. Det samiske parlament, Sametinget, har indtil nu nemlig kun fungeret som et rådgivende organ, og det er første gang, at politikerne i Stockholm har uddelegeret et formelt an-svar til samerne.

Samerne er et af de oprindelige folkefærd i Norden og er spredt ud over Norge, Sverige, Finland og Rusland på det arktiske område, de kalder for Sápmi. De er oprindeligt et nomadefolk, der har levet som rensdyr-hyrder, men den livsstil hænger ikke særlig godt sammen med den private ejendomsret, og samerne har længe været jaget af regeringer, som vil beholde rettighederne til landet. De seneste år har de norske, finske og svenske regeringer dog givet indrømmelser til samerne, som har fået uafhængige parlamenter med forskellige beføjelser i de tre lande. Rusland har endnu ikke anerkendt samerne.

Retten til landet

Til stor irritation for samerne tøver den svenske regering dog stadig med at ratificere FN’s Konvention om Oprindelige Folk, som allerede er en del af lovgivningen i Norge og Finland:

»Hvis regeringen bliver ved med at sylte konventionen, er det ikke længere muligt for Sverige at beholde sin internationale respekt som værner af menneskerettigheder,« fastslog Sametingets formand, Sylvia Simma, i sin nytårstale.

Hvis Sverige underskrev konventionen, ville det betyde, at samerne får ejendomsretten til den svenske del af Sápmi. Dermed vil rensdyrnomaderne blive de retmæssige ejere af et område, som rummer enorme naturressourcer. I byen Kiruna ligger for eksempel verdens største underjor-diske mine.

Aktiv indsats

Den svenske regering, der først anerkendte de 70.000 samer som mindretal i 1977, har dog lagt op til, at konventionen snart vil blive underskrevet. Ifølge Reuters fastslår justitsminister Göran Lambertz, at samerne måske burde have retten til det land, de har betrådt i over tusind år:

»Sidste gang, jeg kiggede på det, fandt jeg ud af, at der kan være grund til at mene, at de bør have retten til deres land i det fjerne nord.«

Han opfordrer dog samerne til at gøre en aktiv indsats for at presse regeringen til at tage sagen alvorligt.

Den tilskyndelse skulle samerne ikke tænke længe over, og i sidste måned blev der således sendt en klage over Sverige til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.