Landmænd er købmænd, og derfor har mange af Landbrug & Fødevarers medlemmer købt ind til lager, inden priserne på en række plantebeskyttelsesmidler stiger som følge af regeringens pesticidplan.

"Planteavlerne bruger ikke flere plantebeskyttelsesmidler, end der er højest nødvendigt. Midlerne er allerede inden introduktionen af pesticidafgifterne dyre, så det er helt logisk, at mange har købt ind til lager, inden pesticidplanens højere afgift træder i kraft. Der er udelukkende tale om salgstal, og det øgede salg af en række midler betyder ikke, at miljøpåvirkningen er øget", siger viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken beskriver, hvordan salget er steget fra 2011 til 2012. Salget af plantebeskyttelsesmidler udgjorde størstedelen og var på 13.855 tons, hvoraf aktivstofferne udgjorde 5.772 tons. Det er en stigning på 31 pct. i forhold til året før og en stigning over de sidste fem år på 46 pct.

Pesticidafgiften trådte i kraft 1. juli i år, og i en pressemeddelelse er miljøminister Ida Auken ikke overrasket over, at landbruget køber til lager.

"Det højere salg betyder heldigvis ikke en tilsvarende højere belastning for miljø og sundhed, men at landbruget denne gang har købt sprøjtemidler ind til både denne sæson og den næste", siger ministeren.

Regeringen vil med pesticidstrategien reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler med 40 procent inden 2015. Det mål er viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt dog skeptisk over for:

"Som vi sagde, da regeringen lavede sin pesticidhandlingsplan, mener vi, at målet om en 40 procent reduktion er rent skrivebordsarbejde. Vi har tillid til det restriktive godkendelsessystem, vi har i Danmark, der gør det sikkert for landmændene at benytte midlerne uden at det belaster miljøet. Landmændene er tilmed veluddannede i at bruge midlerne korrekt, så der ikke er miljørisiko forbundet med det konventionelle landbrug", siger Lars Hvidtfeldt.

Øget behov i fremtiden

Hvor regeringens plan er at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler med 40 procent, så er der en række faktorer, der peger mod et øget behov for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i fremtiden. Blandt andet vil statens krav om tvungne efterafgrøder og tidspunkter, hvor landmanden ikke må foretage jordbehandling, føre til øget forbrug. Tidligere var det netop i disse perioder, landmanden kunne bekæmpe problemukrudt ved at harve - det kan nu fortrinsvis kun ske ved plantebeskyttelsesmidler. Klimaforandringer vil også øge behovet for brug af plantebeskyttelsesmidler navnlig mod insekt- og svampeangreb. Endelig vil stigende afgrødepriser alt andet lige betyde at landmanden vil beskytte sin avl bedst muligt.

"Vi arbejder i vores rådgivningssystem konstant på at videreudvikle løsninger, som kan holde forbruget af plantebeskyttelsesmidler på et minimum. Det gør vi blandt andet gennem vores enorme forsøgsarbejde, hvor vi afsøger de nedre grænser for doseringer og antal behandlinger med plantebeskyttelsesmidler. Vi anbefaler også landmændene at købe det nyeste sprøjteudstyr med tilskud", siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Landbrug & Fødevarer bakker op om, at der skal arbejdes på at finde alternativer til de nuværende midler - ikke mindst for at undgå resistens.

"Vi kan ikke bare sløjfe brugen af en række plantebeskyttelsesmidler, da vi har brug for en bred pallette at veksle imellem. Hvis vi får meget færre midler, så risikerer vi store resistensproblemer. Landmænd bruger altid så få midler som muligt og så meget som nødvendigt", siger Lars Hvidtfeldt.

Yderligere information:

Lars Hvidtfeldt, viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer via pressekonsulent Jens Dissing Munk, telefon 30178874.