Målet om at alle borgere skal have en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet er både rigtig og nødvendig. Men med mindre Folketingets flertal opruster med nye uddannelses- eller praktikpladser, risikerer tusinder af unge på kanten af samfundet at blive efterladt i fattigdom. Sådan lyder det fra de kommunale sagsbehandleres organisation, HK/Kommunal, i en kommentar til regeringens netop fremlagte udspil til en kontanthjælpsreform.

Uddannelsespålæg for de unge under 30 år giver ifølge næstformand i HK/Kommunal, Mads Samsing, kun mening, hvis de unge får en reel uddannelsesgaranti.

- Det giver kun mening at sætte ydelsen til unge ned til SU-niveau, hvis regeringen for eksempel som led i en uddannelsesreform opruster gevaldigt med nye uddannelses- eller praktikpladser. Kan samfundet ikke tilbyde et reelt uddannelsesalternativ til den passive forsørgelse, er jeg alvorligt bange for, at mange unge vil stå tilbage i fattigdom, siger Mads Samsing.

HK/Kommunals næstformand foreslår derfor, at unge under 30 forbliver på det nuværende niveau for kontanthjælp sådan, at ydelsen kun bliver nedsat til SU-niveau i de tilfælde, hvor den unge afviser et konkret tilbud om uddannelse.

I regeringens udspil indgår desuden et mål om, at kommunerne skal forpligtes til at give alle kontanthjælpsmodtagere en aktiv indsats. Mads Samsing hilser målet velkommen, men han savner en ny definition af, hvad aktivitet er.

- Nogle mennesker kan klare at blive aktiveret i få timer om ugen, mens andre kan klare betydeligt mere. Ingen skal fastholdes i fattigdom, fordi de kun kan klare få timer. Det her må ikke give anledning til en ny Farvergadesag. Derfor skal sagsbehandlerne sammen med den enkelte have mulighed for at vurdere, hvor meget og hvilken for aktivitet, der giver mening, siger Mads Samsing.

Endelig giver Mads Samsing udspillets mål om, at jobcentrene skal arbejde for, at virksomhederne bliver mere rummelige, et skud for boven.

- Der er simpelthen grænser for, hvad jobcentrene og deres medarbejdere kan klare af samfundsudfordringer. Virksomhederne må selv påtage sig det samfundsansvar, det er, at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Vi har hidtil savnet handling fra den kant. Og så skal vi have fyret op under etableringen af flere socialøkonomiske virksomheder, der kan rumme bredt, slutter Mads Samsing.