Uklare regler for godtgørelse i forbindelse med sjuskede eller manglende ansættelseskontrakten betyder, at sagerne hober sig op.

Efter en lovændring i 2007 har der manglet klare regler for, hvilken erstatning en arbejdsgiver skal give en ansat, der ikke har modtaget en ansættelseskontrakt.

Tidligere var der en øvre grænse på 10.000 kr. men den grænse er nu fjernet og erstattet af en grænse på 20 ugers løn ved skærpede omstændigheder.

Det har ført til, at fagforeningerne har krævet tårnhøje erstatninger selv ved den mindste fejl, og det vil virksomheder ikke give.

Derfor hober sagerne sig op.

"Normalt indgår parterne forlig, men fordi der mangler klare retningslinjer, står der 85 sager alene i retssystemet og venter på Højesterets afgørelse," siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, til Newspaq.

Klokken 12 i dag kommer der afgørelser i to principielle sager fra Højesteret. Det ser Kristelig Arbejdsgiverforening, der kører den ene sag, frem til.

Sagen handler om en jysk montør, der efter seks måneders ansættelse, sagde sit job op. Han fandt i den forbindelse ud af, at han aldrig havde fået en ansættelseskontrakt, og sammen med sin fagforening lagde han sag an mod virksomheden.

"3F har krævet 94.000 i godtgørelse svarende til 20 ugers løn. Det er helt urimeligt, når det, at han ikke har fået en ansættelseskontrakt, aldrig har givet anledning til tvister," siger Karsten Høgild.