Der står fiasko på 41 procent af alle de anbringelser hos plejefamilier, døgnpleje eller socialpædagogiske opholdssteder, som myndighederne iværksætter over for unge 13- til 17-årige.

Enten stikker de unge af eller også opgiver de voksne.

Og det handler ikke ret meget om etnisk oprindelse, alder eller adfærdsproblemer.

En af de største forklaringer på sammenbrudet er den store udskiftning af sagsbehandlere.

Det viser en ny undersøgelse af 227 unges anbringelsesforløb i 2004, som Det Nationale Forksningscenter for Velfærd (SFI) har gennemført.

- Den eneste faktor i sagsbehandlingen, der klart mindsker risikoen for sammenbrud, er, at det er den samme sagsbehandler, der har taget sig af hele anbringelsesforløbet, siger SFI s seniorforsker Tine Egelund.

Spørgsmålet om, hvorfor det er så vigtigt med en sagsbehandler, står imidlertid ubesvaret hen.

- Det er selvfølgelig oplagt at gætte på, at det skaber tryghed og kontinuitet med en sagsbehandler, men vi har ikke videnskabeligt belæg for at påstå det. Det bliver først afklaret, når vi senere interviewer de unge om årsagen, siger Tine Egelund.

Udover de mange sagsbehandler-skift, peger SFI-undersøgelsen også på følelsesmæssige problemer hos de unge og økonomiske begrænsninger i kommunerne som faktorer, der har negativ betydning for en anbringelse.