Sådan vælger du den hurtigste kø i supermarkedet
Livsstil
Det er nærmest en naturlov, at vi vælger den forkerte kø – men måske der er en løsning på dilemmaet.
Per Kuskner
Vi kender det alle. Man har fyldt kurven eller vognen op og nærmer os kassen. Her er kø! Og hvilken en skal man nu vælge? Man kigger hurtigt på kassemedarbejderen. Ser han eller hun hurtig og rutineret ud, eller er det en nybegynder, der er længe om at scanne stregkoderne?
Og hvad med dine med-indkøbere? Har de proppet vognen eller kurven? Måske der står 10 med lidt varer i kurven i den ene kø, og kun fem med mange varer i den anden kø, og her er der – ifølge Samvirke – hjælp at hente.
Mediet fortæller om den amerikanske matematiker, Dan Meyer, som regnede på selvsamme dilemma. Han havde længe været optaget af om, hvilken kassekø man skal vælge for at komme hurtigst muligt videre. Og han satte sig derfor for at løse det.
I sit lokale supermarked stillede han sig op med et stopur og en tavle, hvorpå han noterede, hvor mange varer hver kunde havde, og hvor lang tid hver kunde tog om at blive ekspederet.
I sine udregninger kom han frem til, at alle formaliteter ved kassen – på nær at scanne varerne ind – tager i gennemsnit 41 sekunder. Hver vare lægger tre sekunder til den samlede ekspeditionstid. Det betyder, at en ekspedition varer 44 sekunder, hvis du køber én vare, og 59 sekunder, hvis du køber seks varer.
Så snak og hygge med kassemedarbejderen er hyggeligt for nogen, men en tidsrøver for andre, så derfor er konklusionen, at man ikke bør frygte at stille sig i den kø, hvor der er færrest mennesker, selv om de har mange varer i kurv eller vognen.