Der skrives historie, når SLS-raketten natten til torsdag letter fra Kennedy Space Center i Florida.
Raketten bliver det hidtil kraftigste fartøj med mennesker om bord og den blot anden rakettype i historien, der sender astronauter til Månen.
Med på NASA’s Artemis II-mission er både den første kvinde, den første ikke-hvide og den første ikke-amerikaner, skriver Videnskab.dk.
Rejsen går over 400.000 kilometer ud i rummet og tager dem et godt stykke forbi Månen; længere, end noget menneske har været før.
Målet med den ti dage lange mission er først og fremmest at bringe astronauterne rundt om Månen og sikkert tilbage til Jorden.
Undervejs skal alle systemer tryktestes, ligesom astronauterne på egen krop skal mærke og dokumentere effekterne af den samlet set mere end en million kilometer lange rejse.
Missionen er et afgørende skridt på vejen mod en egentlig månelanding, der forventes i 2028. Herfra er det langsigtede mål at etablere en bemandet månebase, der med tiden kan blive et springbræt til fremtidige rejser til Mars.
»Det er helt enormt spændende. Vi har i flere årtier talt om, at nu skulle vi tilbage til Månen; nu skulle vi videre ud i rummet, og nu sker det endelig,« siger Andreas Mogensen til Videnskab.dk.
De fire astronauter bærer hver især et såkaldt dosimeter, der meget præcist måler, hvor meget stråling de udsættes for.
Undervejs skal rumpiloterne også foretage en række øvelser, der blandt andet tester deres balance og muskelkraft og forandringer i alt fra deres mikrobiom til hjerte- og hjernesundhed.
Spytprøver, der indsamles før, under og efter missionen, skal bruges til at undersøge, hvordan rumrejsen påvirker astronauternes immunforsvar.
Det hele foregår på godt ni kvadratmeter, så astronauterne kommer meget tæt på hinanden.
Missionens mest nervepirrende minutter indtræffer, når Orion-kapslen cirka fem dage efter opsendelsen flyver om til Månens bagside, som altid vender væk fra Jorden.
Undervejs mister Orion-kapslen radiokontakten til Mission Control på Kennedy Space Center i 30 til 50 minutter – en kort periode, der både i kontrolcentret og i rumfartøjet må føles som en evighed.
Til gengæld er der gode chancer for, at astronauterne kommer til at se dele af Månen, som ingen andre mennesker har set før dem.
Efter cirka en uge begynder hjemrejsen, som bestemt heller ikke er nogen skovtur.
På missionens sidste dag løsriver den forreste del af Orion-kapslen – det såkaldte Crew Module – sig fra servicemodulet, der blandt andet rummer en raketmotor og forsyner kapslen med strøm, vand og andre fornødenheder.
Kapslen vender sig nu om, så den bevæger sig mod Jorden med sit varmeskjold forrest.
Tre faldskærme sørger for at bremse rumkapslen så meget ned, at den - efter planen - lander sikkert i Stillehavet ud for San Diego på den amerikanske vestkyst.