* Skattereformen skal sænke skatten markant på arbejdsindkomsten og give en "rimelig social balance". Reformen skal varigt styrke de offentlige finanser med tre milliarder kroner årligt.
* Reformer af førtidspensionen og fleksjobordningen skal mindske antallet af folk på overførselsindkomst, og i 2020 skal det styrke de offentlige finanser med cirka to milliarder kroner årligt.
* Yderligere to milliarder kroner skal de offentlige finanser forbedres med årligt fra 2020 ved at gennemføre reformer, der får de unge til at færdiggøre deres uddannelse tidligere.
* Derudover vil regeringen fremlægge reformer, som blandt andet skal sikre bedre integration på arbejdsmarkedet af indvandrere, styrke international rekruttering, styrke forebyggelse og reducere sygefraværet samt skaffe flere kontanthjælpsmodtagere i job. Reformerne skal samlet styrke de offentlige finanser i 2020 med tre milliarder kroner årligt.
* Ud over reformerne regner regeringen med, at de kommende trepartsforhandlinger skal resultere i en aftale med arbejdsmarkedets parter, der kan øge arbejdsudbuddet og dermed også forbedre de offentlige finanser i 2020 med fire milliarder kroner årligt