2010: Northside Festival ser dagens lys på Tangkrogen i det centrale Aarhus. Festivalen er endags og præsenterer udelukkende danske navne. Debuten præges af dårligt vejr og svigtende billetsalg.
Hovednavne: Nephew, Mew, Veto, Turboweekend og Selvmord
Billetsalg: 5000
Resultat: Underskud på 1,4 millioner kroner
2011: Festivalen flytter til Ådalen i det vestlige Aarhus og udvider til at strække sig over to dage.
Musikalsk bliver der oprustet massivt med to scener, og programmet domineres af internationale indienavne. Publikum strømmer til i en grad, så festivalen får problemer med mangel på både øl, mad og toiletkapacaitet.
Hovednavne: Band of Horses, Editors, Interpol, The Streets, Tina Dickow, Suede og White Lies
Billetsalg: 14.500
Omsætning: 16 millioner kroner
Resultat: Overskud på 1 million kroner
2012: To dage bliver til tre, og der er kommet styr på problemerne med mad og toiletter. Festivalen møder en udfordring, da den afgørende EM-kamp mellem Danmark og Tyskland falder sammen med to af festivalens hovednavne søndag.
Hovednavne: Justice, Snow Patrol og The Stone Roses
Billetsalg: 18.000
Omsætning: 31 millioner kroner
Musikbudget: 10 millioner kroner
Resultat: Underskud på 2,5 millioner kroner
2013: Festivalen præsenterer en tredje scene med yngre artister.
Northside tiltrækker stor opmærksom med store navne som Arctic Monkeys, Nick Cave & The Bad Seeds og Flaming Lips, og allerede i slutningen af april er der udsolgt af partoutbilletter. Halvanden uge før festivalen er også endagsbilletterne væk.
Hovednavne: Arctic Monkeys, Band of Horses, The Flaming Lips, Kashmir, Keane, The Knife, Nephew, Nick Cave & The Bad Seeds, Phoenix, Portishead og Trentemøller
Billetsalg: 25.000
Bruttoomsætning: 51 millioner kroner
Musikbudget: 13 millioner kroner
Resultat: Forventet overskud på 6 millioner kroner
/ritzau/