Bestyrelseslokalerne domineres trods adskillige års debat på området stadig af mænd.
Det mest debatterede løsningsforslag, kvindekvoter, er i strid modvind i den danske befolkning, og nu vakler socialdemokratiet selv i tilslutningen til den kontroversielle tvang.
"Vi er ikke fast besluttet på, at kvoter er den eneste vej at gå for at sikre flere kvinder i bestyrelserne," siger Rasmus Horn Langhoff, der er ligestillingsordfører hos Socialdemokraterne.
"Det kan sagtens være, at vi ende med at gå en helt anden vej. Vi er på ingen måde låst fast på, at det skal være kvoter," siger han til Newspaq.
Han fremhæver, at den danske debat ofte domineres af den norske model, der meget restriktiv tvangsopløser selskaber, der ikke lever op til kvotekravet. Det er slet ikke den vej, Danmark skal gå, mener han.
"Hvis jeg blev spurgt, om den norske model var for vidtgående, ville jeg sige 'ja, det er alt for vidtgående'. Det er slet ikke på tale i min optik," siger han til Newspaq.
Generelt er det kun i yderste fald, at man skal bruge så omfattende redskaber, for at skabe ligestilling i bestyrelserne, siger han
"Jeg synes heller ikke, kvoter er kønne. Jeg synes, det er et irriterende redskab," lyder det fra Rasmus Horn Langhoff.
Derimod mener han, at der er god inspiration at finde i den spanske model, hvor en økonomisk gevinst venter de virksomheder, der har kvinder i bestyrelserne.
Den model kan godt opmuntre virksomheder til at lede efter kompetente kvinder, men det vil ikke nødvendigvis ændre på bestyrelsernes sammensætning.
Den store underskov af små og mellemstore danske virksomheder vil nemlig have svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med kvinder, vurderer professor fra CBS Caspar Rose.
"Det, der er problemet, er jo, at vi mangler at styrke fødekæden. Vi mangler at få flere kvinder op i mellemleder- og topjob, som udgør rekrutteringsgrundlaget for bestyrelsesmedlemmerne, det er der, udfordringen står," siger han til Newspaq.
Han frygter, at det som i Norge, vil blive de samme kvinder, der går igen i bestyrelserne.