En mand fik ikke lov til at sove branderten ud på sofaen. Til gengæld fik hustruen lov til at beholde de roser, manden havde kørt hjem i en ordentlig brandert.
Det skriver Nordjyske.
Kvinden ringede torsdag klokken 19.20 til politiet og fortalte, at manden havde taget bilen og at han var beruset.
Et kvarter efter ringede kvinden igen og fortalte, at nu var manden kommet retur - med en stor buket roser.
Men der var det for sent.
En patrulje kørte til parrets hjem, og vækkede manden manden, som sov på sofaen.
Han blev sigtet for spirituskørsel og taget med på politigården, hvor der blevet taget en blodprøve, som skal fastslå promillens størrelse.