Hos Kræftens Bekæmpelse har de endnu ikke fået armene ned, efter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lovet markant hurtigere kræftbehandling.

Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, glæder sig over, at et samlet folketing støtter kravet om akut behandling af kræftpatienter:

- Der er nu et enigt politisk signal til vores sundhedsvæsen om at få ændret måden at tage i mod en kræftpatient på. Vi ser jo en ansvarsløshed og en manglende koordinering, så det kan tage op til halve år, at få en kræftpatient udredet. Ved at ændre på tilgangen til kræftpatienterne kan patienterne opleve at de hurtigere får en præcis diagnose og kan komme hurtigere i behandling, og derved måske redde livet, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed.

I marts kom det frem, at selv korte ventetider kan betyde, at kræftsygdommen udvikler sig og derved bliver svære at helbrede. Det åbnede for ønsket om en akutbehandling. Først pressede Socialdemokraterne på og siden fulgte Dansk Folkeparti trop.

Selvom der findes ventetidsgarantier for en stor del af kræftbehandlingen, så findes der ikke maksimale ventetider på, hvor lang tid der må gå fra en patient har været til forundersøgelser og til selve behandlingen starter. Det har man kaldt for den skjulte ventetid, og her har danske kræftpatienter ventet i ugevis, mens kræftsygdommen har skredt sig. Dagligt dør en kræftpatient på grund af ventetiden, vurderer kræftens Bekæmpelse. Typisk venter patienterne 55 dage.

En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser eksempelvis, at prostatakræftpatienter venter i gennemsnit 212 dage på at få en endelig diagnose. Og først derefter træder ventetidsgarantien for strålebehandlingen i kraft.

- Det var mig selv, der i sin tid som sundhedsminister indførte ventetidsgarantier. Men det er nærmest blevet en statsgaranti for, at man kan vente. Det er rart at få de regler væk nu, og så få en holdningstilkendegivelse, der garanterer, at man behandles som akut, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Arne Rolighed.