Det bliver nu endnu sværere for udlændinge at få en permanent opholdstilladelse i Danmark, for her til aften blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om retningslinjerne for en revurdering af udlændingereglerne

"Målet er at tilskynde til at få en permanent opholdstilladelse hurtigere. Derfor belønner vi dem, der vil lægge sig i selen til at kvalificere sig til en tidsubestemt opholdstilladelse," siger integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech (V) til berlingske.dk.

Ifølge Integrationsministeriet er antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte reduceret til under en tredjedel af niveauet, siden VK-regeringen kom til i 2001. Men om de nye regler er en stramning, vil integrationsministeren vil ikke svare på.

"Jeg forholder mig ikke til, om det er en stramning eller en lettelse. I mine øjne er det en forbedring," siger Birthe Rønn. .

Flygtninge, der rejser på besøg i hjemlandet, kan desuden få inddraget deres opholdstilladelse i ti år, hvis ikke hjemrejsen er godkendt. Også selv om opholdstilladelsen er permanent.

"Det er sådan, at hvis man er flygtning i Danmark, så får man en påtegning i sit pas om, at man ikke må rejse hjem. Hvis man rejser hjem alligevel, så kan det være, man slet ikke er flygtning, og så kan man miste sin opholdstilladelse," siger Birthe Rønn-Hornbech.

Samtidig skal uledsagede flygtningebørn ud af Danmark. Fremover skal mindreårige afghanere og irakere placeres på børnehjem i hjemlandet i stedet.

"Det er ikke godt for så unge mennesker at blive plantet om til et nyt land, og vi ved også - eller tror - at mange af dem er ikke reelle flygtninge. Og det viser sig også, at når de bliver sendt hjem, så har de forældre derhjemme," siger integrationsministeren.

Med de nye regler vil indvandrere med permanent opholdstilladelse ikke kunne sætte kryds i stemmeboksen før efter fire år, hvilket lød på tre år tidligere.

"Vi ønsker at tilkendegive, at vi mener det alvorligt med, at man nu skal opfylde nogle kvalitetskrav også til medborgerskab for at få en tidsubestemt opholdstilladelse. Og vi ønsker, at man kender mere til Danmark, inden man begynder at stemme. Det drejer sig ikke kun om at kunne dansk og arbejde, det handler også om et medborgerskab, hvor man tager et ansvar for Danmark og selv deltager i integration med andre og deltager i det demokratiske arbejde i Danmark," siger ministeren.