Til tider har de væbnede oprørskampe i Syrien mod præsident Bashar al-Assad været så intense, at de kvalificerer sig til at være regulær borgerkrig, sagde Røde Kors tirsdag.
Kampe i Homs og den nordliggende by Idlib opfylder den humanitære organisations tre kriterier for definitionen af en ikke-international væbnet konflikt. Kriterierne drejer sig om intensitet, varighed og organiseringen af oprører, der kæmper mod regeringsstyrker.
- Jeg håber meget, at FN observatører vil blive udsendt hurtigt ikke kun i Damaskus, men også andre steder, sagde Jakob Kellenberger, præsident for den internationale Røde Kors Komité.
Han er meget bekymret for situationen i Syrien, hvor FN observatører overvåger en skrøbelig våbenhvile mellem al-Assads regime og oprørerne, der blev indgået den 12. april.