Ingen lærlinge, ingen ordrer!
Sådan er holdningen hos særligt de socialdemokratiske kommuner, der i stigende grad stiller krav om, at virksomheder skal tage lærlinge, hvis de vil have opgaver.
26 af de 49 kommuner, der har en socialdemokrat for bordenden til byrådsmøderne, har indført såkaldte uddannelsesklausuler.
Det samme gælder kun 8 ud af de 31 kommuner, hvor borgmesteren er venstremand.
Det viser en opgørelse, som Avisen.dk har lavet på baggrund af oplysninger fra Dansk Byggeri og KL.
Københavns Kommune var den første til at stille krav om lærlinge. Den socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, mener, at det bliver meget dyrt for samfundet, hvis man ikke får virksomhederne til at tage flere lærlinge.
"Jeg vil forsøge at få flere offentlige myndigheder – uanset om de er ledet af socialdemokrater eller borgerlige – til at stille krav til leverandører," siger han.
Meget politisk ide
Blandt forskerne er der ikke stor overraskelse at spore over, at sociale klausuler er mest udbredt i de røde kommuner.
”Hele ideen er jo meget politisk,” siger Niels Westergård-Nielsen, som er økonom ved Aarhus Universitet.
Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, mener, at der ofte er mindre ideologisk forskel på politikerne i kommunerne, fordi de står med de samme udfordringer. Sociale klausuler er dog en undtagelse.
”Her er der lidt ideologisk slagside. Socialdemokraterne har større sympati for tanken – specielt når det kommer til at stille krav om praktikpladser,” siger Flemming Ibsen.
Afviser ideologi
Men i København afviser overbogmester Frank Jensen, at det skulle være et spørgsmål om ideologi.
"Det er helt ubegribeligt for mig, hvis nogen gør det her til et ideologisk eller partipolitisk spørgsmål. Så har man simpelthen ikke forstået, hvor ødelæggende det er for de unge, at de ikke kan få en praktikplads," siger han.
I den anden ende af landet - både geografisk og politisk - sidder Vejens venstre-borgmester Egon Fræhr. I modsætning til Frank Jensen mener han godt, at man kan tale om en ideologisk forskel.
"Der er jo en sammenhæng, som du godt kan kalde en ideologisk forskel på, hvor meget vi vil binde firmaerne op," siger han.
Han har stor forståelse for, at der skal gøres en særlig indsats for at skaffe praktikpladser til de unge. Men samtidig er han bekymret for, hvad krav om lærlinge vil betyde for de lokale firmaer.
"Vi er jo i et område med mange mindre firmaer. Det kan være svært for dem at opfylde krav om lærlinge," siger Egon Fræhr.
Det er en bekymring, som hans partifælle Lars Møller - borgmester i Frederikshavn - deler.
Kommer til at ske noget
"Det er et dilemma. Vi har meget fokus på, at så mange som muligt kan byde ind på opgaverne," siger han.
Alligevel forventer Lars Møller, at der kommer til at ske noget i kommunen.
"Vi er ved at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre. Personligt ser jeg helst en frivillig ordning, men det er meget vigtigt, at de unge kan få en uddannelse," siger han.
Godt eller skidt
Om de kommunale krav til virksomhederne vil hjælpe, er forskerne uenige om. Niels Westergård-Nielsen mener, der er store omkostninger ved de sociale klausuler.
”Det risikerer at give en forvridning, når kvalitet og pris ikke længere alene afgør, hvilke firmaer der vinder udbud,” siger han.
Derudover mener Niels Westergård-Nielsen, at sociale klausuler kan betyde, at lærlinge bliver uddannet på områder, hvor der ikke i fremtiden er brug for dem.
Nødvendigt værktøj
I stedet peger Niels Westergård-Nielsen på, at man hellere skulle udbygge de eksisterende ordninger, der giver økonomiske tilskud til virksomheder, der tager lærlinge.
Flemming Ibsen er sådan set enig i, at de sociale klausuler giver en forvridning. Alligevel mener han, at de kan være et nødvendigt værktøj.
"Det er nok den mindst dårlige løsning. Det har store konsekvenser, når de unge ikke kan få en praktikplads. Samtidig viser erfaringen, at tilskud og frivillighed ikke gør det alene," siger han.
42 kommuner har indført krav om lærlinge.
26 af 49 socialdemokratiske kommuner
8 af 31 Venstre kommuner
4 af de 12 Konservative kommuner
2 af 2 SF kommuner
2 af 3 kommuner, hvor en lokalliste sidder for bordenden.
Endelig er der Kerteminde, som er i en speciel situation. Her har man ikke indført klausuler.