To af Danmarks fire EU-forbehold står for fald, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) bliver landets statsminister.
S, SF og R har netop sendt oplægget "En ansvarlig udenrigspolitik" ud til offentligheden, og her er forsvarsforbeholdet samt retsforbeholdet angivet som noget, Danmark skal droppe.
"Internt i Europa skal vi arbejde sammen for at modvirke organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, kvindehandel, hvidvaskning af penge, social dumping og illegal indvandring, men i øjeblikket hindrer forbeholdet, at vi kan deltage i dette arbejde," skriver partierne i deres fælles udenrigspolitiske oplæg.
Det uddyber SF's gruppeformand Ole Sohn på følgende måde.
"Vi er nødt til at komme af med retsforbeholdet, hvis vi virkelig vil være med til at gøre en forskel her i Europa på alle de her områder," lyder det fra Sohn.
Efter danskerne i 1993 forkastede Maastricht-traktaten med et brag, fik vi som bekendt skruet en ordning sammen, Edinburgh-aftalen, som betød, at Danmark står uden for forsvarssamarbejdet, retssamarbejdet, euroen og ikke mindst unionstatsborgerskabet. Det sidste punkt er dog midlertidigt parkeret for hele EU med Amsterdamtraktaten i 1997.
Og det tredje forbehold skal bestå ifølge de røde. SF vil ikke være med til at hoppe på euroen.
"Som det ser ud i Europa og med verdensøkonomien, er det godt, at vi har en stærk krone, og derfor er der ingen grund til at diskutere, om vi skal med i euroen nu," siger Ole Sohn.
Til gengæld skal forsvarsforbeholdet væk. Det begrundes med, at vi ikke kan spille tilstrækkeligt med, når verden står i brand og andre konflikter.
"Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at spille en aktiv rolle som en sikkerhedspolitisk aktør i EU-sammenhænge. Forbeholdet gør, at vi ikke kan deltage i fredsbevarende missioner, som vi ellers har tradition for at deltage i," siger Ole Sohn.
Han vil dog ikke lægge sig fast på, hvornår en eventuel folkeafstemning skal afholdes, men siger blot, "at det skal ske i denne valgperiode."