Onsdag startede retssagen mod tre mænd sigtet for at have dræbt to aktivister i Brasilien i 2011. De to aktivister kæmpede sammen med mange andre mod ulovlig skovhugst i Amazons regnskoven.
Tre mænd er anklaget for drabet på ægteparret José Claudio Ribeiro da Silva og Maria do Espírito Santo da Silva. Drabet fandt sted i maj 2011. Retsagen vil blive overvåget af repræsentanter fra Amnesty International, skriver Al-jazeera.
Parret blev skudt tæt ved et beskyttet skovområde i Brasiliens voldelige delstat Pará. De underviste lokale farmere i at udnytte jord og skov bæredygtigt. Og så anmeldte de illegal skovning og konfronterede dem, der ødelagde naturen.
Aktuelt drejede konflikten sig om tre familier, der havde bosat sig ulovlig på jordejeren José Rodriguez Moreiras jord I Nova Ipixuna reservatet. Han anklages for at have beordret to revolvermænd til at dræbe ægteparret, der støttede familierne, skriver nyhedsbureauet AP.
Parret blev skudt indenfor det beskyttet naturområde den 24. maj. I de sidste 20 år har familien da Silva levet af at samle paranødder i området, hvor 500 mennesker bor.
Dom vil hjælpe
Ifølge en lokal NGO blev i alt 32 mennesker dræbt sidste år som resultat af konflikter mens over skovning og jord. Organisationen Land Pastoral opgiver, at antallet af dræbte aktivister er steget 10 procent fra 2011-12.
Siden 1985 handler det om 1.566 døde aktivister. De fleste bliver skudt af revolvermænd, fordi ofrene protesterer imod illegal skovning og misbrug af jordrettigheder. Knap 400 aktivister i Brasilien lever i øjeblikket med dødstrusler.
En eventuel dommen mod de tre anklagede mænd vil kunne sende et stærkt signal til dem, der fortsætter deres kamp, om at retfærdigheden vil ske fyldest, siger Al-jazeeras korrespondent i byen Maraba, hvor ægteparret blev myrdet. Sagen vil vare to dage, mener Comissão Pastoral da Terra.
Den mest truede stamme
Mellem træerne lever mennesker, der indtil nu har været uberørte af verden udenfor skoven. En af de mest truede befolkningsgrupper, Awa stammen, har i generationer været bosat i Amazonas. Awaerne lever af og med skoven. Derfor har skovhugning stor effekt på deres liv.
Stammen beder nu regeringen om hjælp til at stoppe den ulovlige fældning af deres hjem og levested, skriver Survival International.
I Amazonas, Peru og andre steder lever omkring 100 oprindelige folk, der alle er truet af illegal skovning, narkogangstere eller af oliejægere.
Skal sladre om skovhuggeri
En nyudviklet metode skal hjælpe med at spore ulovligt tømmer fra Amazonas. Enheden, der er på størrelse med en mobiltelefon, sættes fast på træet og vil sende signal til myndighederne, når et træ er fældet og bliver fragtet videre, skriver The Independent. Batteriet har lang levetid og er tilpasset det varme og fugtige klima i skoven.
Artiklen er skrevet i samarbejde med journalist Kiki Hynding Hansen, verdensnyt.dk.