Brasilien vil bygge et gigantisk vandkraftværk i Amazonas, som vil oversvømme enorme områder af regnskov og fordrive oprindelige folk fra deres traditionelle land. Protester fra indianere og miljøfolk er fejet til side.
De oprindelige folk har nu erklæret dæmningerne krig. Indianerne advarer imod en flod af blod.
Belo Monte
Kraftværket hedder Belo Monte og skal hente vand fra Xingu floden i Amazonas, der vil blive opdæmmet tre steder i den nedre del. 640 kvadratkilometer skov, hvor 25.000 indianere fra 18 etniske grupper bor, bliver oversvømmet.
Byer med op til 20.000 mennesker, landbrug og fiskeripladser vil forsvinde. Utalte ukendte bilogiske arter vil forsvinde og skade på naturen vil være stor. Over 100.000 arbejdssøgende ved byggeriet vil søge ud i junglen. De lokale fordrives.
Byer, veje og anden infrastruktur vil forandre området permanent. Rydning af jungle og skovning vil tage til.
Udover truslen imod fiskearter, der ikke kan svømme op ad floden, hvis opdæmmet, vil dæmningens vandreservoirer skabe stillestående vand, hvor malariamyg vil yngle. Pará lider allerede en malaria-epidemi.
På bundet af søerne vil råddent materiale udvikle methan-gas, der er mange gange mere forurenende end CO2 udslip. Alligevel promoveres Belo Monto som ren energi.
[pagebreak]Godkendt
Godkendelsen kom den 1. juni af det brasilianske miljøinstitut, der har tøvet på grund af protester og 10 retssager siden 1975. Værket skal stå færdig i 2015 og kan forsyne 26 millioner mennesker med elektricitet.
Men det skal den nu ikke helt. Målet er også at fodre gigantiske mineoperationer med jern, kobber, guld og bauxit (aluminium) i junglen med strøm. Prisen for dæmningerne og el-systemet bliver over 100 milliarder kroner.
De lokale myndigheder i den nordlige delstat Pará (hovedby Belem) er imod dæmningerne, den tidligere leder af miljøagenturet er imod, Den interamerikanske menneskerettighedsorganisation er imod og OAS, organisationen af Amerikanske stater er imod.
Det brasilianske senat har afvist alle klager og forsøg på at stoppe udviklingen. Miljøorganisationer forklarer, at der reelt er planer om at bygge 60 dæmninger spredt over hele Amazonas.
Miljøfolk siger, at Brasilien kunne spare 40 procent af sit elforbrug ved f.eks. at introducere de moderne el-sparepærer. Vindturbiner og solceller ville i øvrigt skabe mange flere jobs end dæmningerne.
Xingu
Flodområdet Xingu var det første sted brasilianerne i 1950 oprettede et beskyttet område for oprindelige folk. Tretten stammer bor i parken.
Straks efter den politiske beslutning om at indlede bygeriet var der protester landet over. Aktivister forsøger at skaffe international støtte i kampen imod byggeriet.
Sammenslutningen af alle amerikanske stater, OAS, har en Interamerikansk menneskerettighedskommission, der 1. april klagede over tilsidesættelsen af de oprindelige folks rettigheder. Brasilien svarer, at der havde været masser af tid og brød forbindelsen til organet.
OAS har en menneskeretsdomstol, der måske kan tage sagen op. De lokale myndigheder i Pará vil forsøge det samme. Allerede nu har der været spredte demonstrationer blandt byggearbejdere landet over.
Og så er der indianernes krigserklæring mod dæmningerne. De vil kæmpe til enden, hedder det. Thi dette er ”den sidste barrikade før hele Amazonas bliver ødelagt.”
Amazon Watch film på engelsk om byggeriet og om området.
Amazon Watch film fra indianernes møde om krisen (engelske tekster).
Krigserklæringen fra indianerne
Fotogalleri af antropologen Dr. Margaret Ann Smith om Xingufolkene og deres kultur (på engelsk)