Tæt på verden
CO2-pirater udnytter folk i regnskoven
Kampen for klimaforbedringer har uvidende ofte i regnskovene.
Regnskovene sluger CO2, men pirater snupper belønningen for næsen af skovenes folk.
CC BY via flickr.com Michael Cory
Banker, rige folk, NGO'er og foretagsomme mennesker er i færd med at opkøbe rettigheder til den fede betaling for CO2 kvoter fra fattige og uvidende beboere i regnskovene.
Under klimaforhandlingerne i Durban er Perus regnskov blevet identificeret som et eksempel på, hvordan fidusen virker. Det er organisationen Forest people, der forsøger at beskytte oprindelige folks rettigheder, der står bag en ny rapport.
Perus regnskov, en del af Amazonas området, er velegnet til illegal skovning, destruktivt landbrug, illegale guldminer og forurenende olieeftersøgning. Alt dette sker.
CO2 piraterne
Rapporten identificerer 35 projekter, tilsammen dækkende 70.000 kvadratkilometer, næsten dobbelt Danmark størrelse, der er skabt for at profitere på salg af CO2 kvoter.
I sig selv er salget af CO2 kvoter til rige lande, der sviner vildt meget i atmosfæren, et forsøg på at bevare skove og naturområder ved at overføre penge fra de rige til de fattige. Man forsøger at frikøbe natur fra misbrug, så den kan rense luften.
Problemet i henhold til Forest People's rapport er, at de lokale beboere i regnskoven bliver snydt. Lokale bliver lokket til at underskrive aftaler, som de ikke forstået det mindste af og ikke nyder godt af.
De kender ikke til REDD-aftalen i forhandling ved klimatopmødet i Durban, som netop skal forhindre afskovning og misbrug.
Uden kontrol
Der er ingen kontrol med salg af CO2 rettigheder og skovfolk, der hverken kan læse eller skrive, forstår ikke ret meget af problematikken om globale klimaforandringer, forurening og CO2 kvoter.
I henhold til rapporten er i hvert fald 11 af de undersøgte projektet i områder, der er beskyttede som bosted for oprindelige folk. Tendensen om at rage land til sig for at høste CO2 kvoter er stærkere i områder, der ikke er beskyttede.
Der er gode og mindre gode ikke-offentlige organisationer (NGOer) involveret i CO2 markedet. Der er dog ofte tale om langsigtede kontrakter klart til fordel for kommercielle interesser. Kun landsbylederens underskrift kræves for at fælden klapper.