Den urmager, der tirsdag tog sagen i egen hånd, og skød efter tre røvere i sin butik i København står overfor en større udfordring, når han skal bortforklare sine handlinger.

For selvom der ikke er tvivl om, at han skød efter røverne, kan udfaldet af retssagen både blive en pure frifindelse og en dom for drabsforsøg. Det kan i værste fald give op til 16 års fængsel. Det springende punkt er, om urmageren har været truet i det øjeblik han skød, og dermed har handlet i nødværge. Det påstår han selv. Hvis det er rigtigt, kan han frifindes i henhold til paragraffen om nødværge, også selvom de pistoler, som røverne brugte, senere viste sig at være attrapper. Det afgørende er, at urmageren ikke kunne vide det, da han blev truet.

Lige nu er manden sigtet og varetægtsfængslet for drabsforsøg. En dom efter de paragraffer kan blive en realitet, hvis urmageren ikke har været direkte truet i gerningsøjeblikket. Det kan for eksempel være, hvis røverne har været på vej væk fra gerningsstedet da urmageren skød. Reglerne om nødværge var senest til debat, da en dørmand fra spillestedet Rust på Nørrebro blev overfaldet og skød og dræbte en mand i nødværge. Dørmanden gik fri.

Straffelovens paragraf 13 om nødværge:

Handlinger foretaget i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2: Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.