Adgang til mobildækning har stor betydning for både almindelige danskere og virksomheder. Men flere steder i landet er det svært at få mobilen til at virke.
Regeringen er nu klar med en plan, der skal sikre, at man skal kunne bruge sin mobiltelefon overalt. Man vil ændre planloven, så der ikke længere kræves landzonetilladelse og bliver lettere for teleselskaberne at stille master op.
- Med dette udspil fremsætter regeringen en række forslag til at fjerne barrierer for at skabe bedre mobildækning.
- Hensigten er at tilvejebringe de bedst mulige rammer for, at mobilselskaberne investerer i nettenes fortsatte udbygning også i tyndt befolkede områder, siger regeringen i udspillet "Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark".
Udspillet opstillinger også en målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til hurtigere internet. Konkret er målsætningen, at alle har adgang til mindst 30 Mbit/s upload.
/ritzau/