Muhammed-krisen var en påmindelse om, at ytringsfrihed og folkestyre ikke er noget, man bare kan tage for givet, mener regeringen. Derfor skal danske skoleelever have en demokratikanon, som kan styrke deres kendskab til de principper, som det danske samfund bygger på.
- Historien viser, at hver generation har brug for at genopdage demokratiet. Det så vi i 30erne og igen i 70erne. I de kommende år kommer truslen fra religiøs fanatisme. Der er jo mennesker, der mener, at religion står over demokratiet, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) til Berlingske.
Derfor har regering netop nedsat et udvalg, som skal udarbejde denne demokratikanon. Udvalget skal udpege de centrale begivenheder, strømninger, personer og politiske tekster, som har haft betydning for udviklingen af det danske folkestyre.
Demokratikanonen offentliggøres i januar 2008.
Formand:
- Knud J. V. Jespersen, professor, Syddansk Universitet
Medlemmer:
- Esma Birdi, integrationskonsulent, Dansk Kvindesamfund
- Lise Egholm, skoleleder, Rådmandsgades skole
- Ove Korsgaard, lektor, dr. pæd., DPU
- Katrine Lilleør, cand. theol., Ph.d. og sognepræst
- David Gress, professor, skribent på JP
- Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Københavns Universitet
- Henning Koch, professor, Københavns Universitet
- Ole Thyssen, professor, CBS
Kilde: Statsministeriet