Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inden sommer trykker på valgknappen, kan det meget vel blive første gang, en række umyndiggjorte danskere får mulighed for at afgive deres stemme i et folketingsvalg. Det skriver DR.
Regeringen vil nemlig ændre loven om værgemål, så flere personer med eksempelvis hæmmet psykisk udvikling eller et alvorligt svækket helbred får stemmeret.
- At deltage i demokratiet ved at stemme til Folketinget er en stor og vigtig ting. Regeringen ønsker, at flest mulige har ret til at stemme – og personer under værgemål fortjener også at få deres stemme hørt, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en skriftlig kommentar.
- Nu gør vi det muligt, at personer som for eksempel har en værge til at varetage privatøkonomien, og som ikke behøver at være helt afskåret fra at kunne råde over deres formue, kan bevare stemmeretten til folketingsvalg, tilføjer han.
Regeringen vil ændre værgemålsloven, så værgemål i højere grad kan skræddersys til det enkelte menneske og begrænses til det, der er absolut nødvendigt.
Konkret lægger lovforslaget op til, at det fremover vil være muligt at få frataget den såkaldte retlige handleevne delvist i stedet for fuldkomment.
Når man har fået frataget den retlige handleevne, kan man ikke gyldigt indgå aftaler eller råde over sin egen formue. Det skal beskytte den umyndiggjorte mod at foretage uheldige forpligtende handlinger - men det betyder samtidig, at man ikke kan stemme til folketingsvalg, fordi grundloven fastslår, at umyndiggjorte ikke har valgret.
Men hvis man ikke fratages den retlige handleevne fuldkomment, men kun delvist, vil man efter Justitsministeriets opfattelse ikke være umyndiggjort i grundlovens forstand - og derfor have stemmeret til folketingsvalg.
I dag har cirka 1.900 personer fået frataget den retlige handleevne - og dermed retten til at stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.
Psykisk handicappede tabte sag mod staten
En lovændring gjorde det i 2016 muligt, at personer under økonomisk værgemål kan stemme ved valg til kommuner, regionsråd og Europa-Parlamentet.
Men grundloven spænder ben for, at umyndiggjorte kan sætte deres kryds ved folketingsvalg.
Tilbage i januar afgjorde Højesteret, at det er i orden, at umyndiggjorte ikke må stemme ved folketingsvalg. Fire psykisk handicappede havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke måtte stemme ved folketingsvalg.
Men Højesteret vurderede, at det ikke var i strid med hverken grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.
I stedet for at give sig i kast med en tidskrævende, kompliceret - og for nuværende urealistisk grundlovsændring - vil justitsministeren justere værgemålsloven, så man ikke automatisk er umyndiggjort, hvis man får frataget retlig handleevne.
- Folketinget har gennem de seneste år givet flere personer under værgemål ret til at stemme til både kommunalvalg og til Europaparlamentsvalg. Og med dette forslag fjerner vi endnu en sten på vejen og sikrer, at flere handicappede kan stemme også ved folketingsvalg, siger Søren Pape Poulsen.
"Det er en stor demokratisk sejr"
Et bredt flertal i Folketinget har efterlyst en mulighed for at give umyndiggjorte stemmeret.
Derfor er Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl, meget tilfreds med regeringens lovforslag:
- Det er både en stor demokratisk sejr og en sejr for de mennesker, det handler om. Selvom man har svært ved at styre sin økonomi, så kan man jo godt have en politisk holdning og engagere sig i samfundet, siger hun og tilføjer:
- Det er vigtigt, at så mange som muligt får mulighed for at deltage i demokratiet.
Med forbehold for, at han ikke har læst det fulde lovforslag, er Socialdemokratiets handicapordfører, Orla Hav, også positivt stemt:
- Umiddelbart synes jeg, det flugter med det ønske, et bredt flertal i Folketinget har givet udtryk for: nemlig at man ikke nødvendigvis fratages muligheden for at stemme, fordi man ikke kan holde styr på sin økonomi, siger han og tilføjer:
- Jeg tror, det vil have den betydning, at man vil føle sig værdsat. Det er en forlængelse af det, vi systematisk har arbejdet på igennem årtier: Uanset om man har et handicap, skal man behandles med ligelighed og respekt.
Regeringen sender lovforslaget i høring i dag og forventer, at det kan træde i kraft til januar.
DR