Måske troede du, at det var Karsten Ree, der opfandt Den Blå Avis. Det passer ikke.
Det var faktisk Jac Nellemann, daværende racerkører og Karstens mangeårige ven, der etablerede Den Blå Avis. Men det var dog en biltyv, der fandt på idéen om en gratisavis med folks private ting til salg.
Den idé gav Jacs kone videre til sin mand, fordi hun synes, han skulle bruge tiden på noget mere fornuftigt end at køre ræs.
Men der er ikke noget at sige til, at mange tænker Karsten Ree, når man siger den Blå Avis - for det var Karsten, der i rigtig mange år – fra 1981 til 2008 - stod bag DBA. Men i de første år var han ikke den eneste ejer af den blå markedsplads, og helt tilbage i 1981 var Karsten faktisk slet ikke medejer.
Det var Jac Nellemann til gengæld. Han var både ejer og grundlæggeren af DBA.
Den tidligere racerkører Jac Nellemann har i mange år ikke været i medierne, men nu er han klar til at fortælle, og det gør han i en ny video på DBA’s eget medie DBA Guide sammen med Karsten Ree og direktøren for DBA gennem 26 år, Frank Ludvigsen.
Se videoen - som er første kapitel af 3 - her. Artiklen fortsætter under videoen:
En biltyv gav ideen
Den Blå Avis’ historie begynder med en biltyv. Det var nemlig ham, der opfandt avistypen, som Den Blå Avis’ idégrundlag er bygget ud fra. Mike Abbot var en englænder, der i 1968 ifølge Karsten Ree ikke var helt fin i kanterne. Han stjal ifølge milliardæren lidt biler hist og her, og Mike Abbot var i det hele taget sin egen:
- Han udviklede sig til en “Rasmus-modsat”. Han fandt ud af, at aviserne stjal fra folket. Aviserne fik alt for mange penge for deres annoncer. Han tænkte; “Jeg må kunne gøre det omvendt”, fortæller Karsten til DBA Guide.
Mike Abbot vendte altså den gængse avis-model på hovedet. Han gjorde det modsatte af, hvordan finansieringsstrukturen ellers var: Annoncerne i avisen skulle være gratis, mens avisen skulle koste noget.
- Indholdet skulle være så godt, så folk ville betale for det. Det var ligesom finansieringsgrundlaget, fortæller Karsten Ree til DBA Guide.
Indtil da havde man mest af alt beskæftiget sig med aviser, der var gratis, og de blev finansieret af annoncørerne, der betalte for at få deres reklamer i avisen. Og sammenligner man med de aviser, der på daværende tidspunkt kostede noget at købe, var Den Blå Avis dobbelt så ”dyr”.
“Buy and sell”-avisen blev derfor en realitet, og det var verdens største gratisannonceavis. Den blev etableret i Vancouver, Canada.
Det var konens idé
Mike Abbot får sig en kollega i virksomheden omkring gratisavisen “Buy and sell”, der hedder Gunther Schaldach. Gunther rejser derefter til Los Angeles, hvor han etablerer en avis ud fra samme model, der får navnet “The Recycler”.
Nogle rejsende tager idéen med til Europa, og en mand ved navn Peter Ahlm stifter 6. februar i 1981 “Gula Tidningen” (på dansk: ’Den gule avis’) i Sverige.
Peter Ahlms tidligere forlovede møder den danske racekører Jac Nellemann og fortæller ham om hendes tidligere forlovedes “gule avis”, som var en god forretning dengang.
- Ideen til Den Blå Avis stammede fra min kone. Hun synes, jeg skulle beskæftige mig med noget andet og mere fornuftigt end at køre motorløb, siger Jac Nellemann med et grin til DBA Guide.
- Jac gik hjem og fik lagt fundamentet for avisen og kom så til mig og fortalte, at han ville lave avisen, fortæller Karsten til DBA Guide.
Jac Nellemann (Foto: DBA Guide)
Jac håbede, Karsten, der på det tidspunkt have været hans ven gennem 16-18 år, vil være investor i firmaet.
Og heldigvis var Karsten frisk på at skyde nogle penge i projektet og den kommende virksomhed. Ifølge Karsten var det faktisk ikke engang første gang, Karsten havde hjulpet Jac:
- Det var ikke helt uvant for mig at skulle komme ind og være redningsmand for et projekt, Jac brændte for, fortæller Karsten til DBA Guide. 31. oktober 1981 søsættes Den Blå Avis med Jac Nellemann i spidsen og med velsignelse fra Karsten Rees tegnebog. På det tidspunkt er der tre-fire andre aviser med samme finansieringsmodel i Europa, husker Karsten det som om. Den Blå Avis når et oplag på 10.000 solgte eksemplarer.
Mor måtte hjælpe, for at det hele kunne løbe rundt Man har tidligere hørt om iværksættere, der til at begynde med har måtte sidde og kodede i en kælder, eller hvor de måtte bruge forældrenes køkken, inden de kunne starte deres catering op for alvor.
Sådan var det også med Den Blå Avis: I avisens barndom blev den styret fra et tørloft i København. Jac Nellemanns lejlighed havde nemlig, som mange andre københavnerlejligheder, adgang til et større loftrum, der egentlig var beregnet til, at man kunne hænge sit vasketøj op for at tørre.
Her sad de studerende, som Jac ansatte, og ringede ud til folk, skrev ned og sendte til tryk.
- Min mor, der var oppe i 70’erne, hjalp til. (…) Min mor skrev annoncerne ind på et for-dengang avanceret IT-anlæg, siger Jac til DBA Guide.
Avisen udvider
Den Blå Avis holdt sig attraktiv for hele Danmark ved at have et tillæg i avisen, der hed “Den Blå Avis Vest”. Her var alle tingene sat til salg af danskere, der boede vest for Storebælt
Men da DBA for alvor fik succes, fik avisen så mange annoncer indrykket af folk på Fyn og i Jylland, at man besluttede at introducere Den Blå Avis Vest som en selvstændig avis, ligesom man også havde en Øst-version for sig. Det gjorde man 1. oktober 1984
- Jac kendte en gut, der var yngre end ham og jeg. Han hed Frank Ludvigsen og blev den ledende kraft i ”butikken”, fortæller Karsten, der allerede i 1982 blev partner i forretningen, til DBA Guide.
Frank blev til en start ansat til at drive Vest-afdelingen. Han blev direktør for selskabet, men stod for at starte vest-avisen op.
- DBA var stort set hele mit liv, fortæller Frank Ludvigsen til DBA Guide.
Folk var skeptiske
Det var ikke nogen nem opgave for de tre herre og forhenværende racerkører at starte Den Blå Avis op. Selvom avisen havde flere søsteraviser i Europa, kendte danskerne ikke til forretningsmodellen endnu. Folk var skeptiske overfor, hvordan det kunne være gratis for dem at annoncere med deres ting til salg, og desuden manglede Frank, Karsten og Jac annoncer at putte i avisen.
- Der var en vis skepsis overfor konceptet. ’Den Blå is’, eller hvad er det, du siger. ’Så må regningen jo komme, på et senere tidspunkt’, tænkte folk, forklarer Frank til DBA Guide.
-Folk var ikke af den klare opfattelse af, at noget havde en værdi, hvis det var gratis, fortæller Jac til DBA Guide. Folk kunne simpelthen ikke forstå, hvordan de kunne få lov til at indrykke deres annonce gratis – gad folk virkelig betale for en avis med gratisannoncer i?
- Folk var vant til, at når de bestilte et eller andet, kom regningen. Vi sagde: “Jamen det koster altså ikke noget at annoncere. Heller ikke, når det bliver solgt”, fortæller Karsten til DBA Guide og fortsætter:
- Det er de stakler, der køber bladet, der betaler.
Sådan skaffer man annoncer til en tom avis
Dør til dør-metoden. Den hører man jo er blevet afprøvet hos flere iværksættere, og den blev også på sin vis brugt af de tre ”bagmænd” til Den Blå Avis. For hvor finder man folk, der har ting, de gerne vil sælge? Man ringer rundt til et hav af tilfældige mennesker. En liste med 200.000 telefonnumre blev trukket til Frank:
- Der var jo ingen, der ringede til os. (…) Vi ansatte, det, vi kalder for "terminalister" (…) Vi ringede ud til folk. 200.000 telefonnumre, fortæller Frank til DBA Guide.
Men én ting var at skaffe selve kunderne. Kiosker og tankstationer, der skulle have avisen i salg, skulle også hverves. Så Frank måtte ind i diverse kiosker i Aarhus for at høre, om de ville forhandle ”hans” avis.
- Frank tog bestemt opgaven seriøst og viede til liv til det, tør jeg godt sige. Han har været et aktiv i butikken, fortæller Karsten Ree til DBA Guide.
På et tidspunkter hører trioen dog op. Karsten og Jac vil noget forskelligt. Makkerparret har på daværende tidspunkt søsat en avis i Tyskland ud fra samme koncept som DBA, og de deler de to aviser op mellem sig. Jac får søsteravisen i Hamborg, og Karsten kører videre i Danmark med Den Blå Avis i sammenspil med Frank Ludvigsen.