Selskabet Skovlund Frederikshavn ApS, som står bag dametøjskæden Mondo, er under konkursbehandling.
Det skriver Nordjyske.
Mondo havde butikker i Frederikshavn, Elling, Jerup, Skagen og Hjørring.
Dertil kommer en engrosafdeling med import af tøj, som også blev solgt til andre butikker.
- Det er vores engrossalg, der har fået rigtig mange tæv. Salget der gik fuldstændig i stå hen over efteråret, siger Helle Høyer, som sammen med sin mand, Peter Kraghede ejer det konkursramte selskab.
Helle Høyer siger desuden til Nordjyske, at hendes stolthed har fået et knæk.
- Hvis ikke vi havde fået den her inflation sidste år, så var det aldrig gået sådan her, siger hun.
Via et nystiftet selskab drives butikken i Frederikshavn videre.