Fem tilsyneladende overlevende personer er blevet fundet i kritisk tilstand nær toppen af den japanske vulkan Mount Ontake, der gik i udbrud i lørdags.
Redningsarbejdere fandt personerne, der var formodet døde, under eftersøgningen af savnede på Mount Ontake, der ligger omkring 200 kilometer vest for hovedstaden Tokyo.
Ifølge nyhedsbureauet AFP tyder det dog på, at de fem personer er så godt som døde.
- Vi har fundet fem personer med hjertestop på bjerget, siger en talsmand fra politiet i Nagano til AFP.
Ifølge nyhedsbureauet bliver den frase brugt om personer, der ser ud til at være døde, men hvor det endnu ikke er bekræftet af en læge.
Ifølge CNN er 10 mennesker bekræftet omkommet, mens 24 personer savnes.
Flere end 500 redningsfolk er mandag morgen lokal tid vendt tilbage til vulkanen Mount Ontake, der uden varsel gik i udbrud lørdag.
Hundredvis af børn og voksne blev fanget på vulkanen lørdag, da den uventet sendte en strøm af aske og klippestykker op i luften og tre kilometer ned ad vulkanens sider.
De fleste mennesker nåede ned i sikkerhed, men mindst 30 mennesker tilbragte natten i omkring 3000 meters højde nær toppen.
Vulkanen ligger cirka 200 kilometer vest for Tokyo og er et populært mål for klatrere og vandrere. Særligt i september hvor efterårets farver præger naturen.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.