Selvom du ikke har råd til at sende ungerne til fodbold eller tage dem med på en årlig tivolitur, så er du ikke fattig.
Det mener et flertal af danskerne i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk. Her er 2.369 danskere blevet bedt om at krydse af, hvad de mener man SKAL have råd til, hvis man ikke skal føle sig fattig. Og her kommer børnenes sociale aktiviteter langt nede på listen.
De fleste mener, der skal være råd til mad på bordet og medicin. Vinterjakken, gaver til jul og fødselsdage, og den offentlige transport mener lige over halvdelen, at der skal være råd til.
Men under halvdelen af danskerne mener, at manglende penge til en række ting til børn er lig med fattigdom. Kontingent til fritidsaktiviteter (47 procent), årlig tivolitur (19 pct.), udlandsrejse en gang om året (6 pct.), smartphone (4 pct.) og mærkevaretøj (1 pct.) synes de færreste, at der skal være råd til at give børnene for ikke at føle sig fattig.
Formand i Børnerådet, Per Larsen, frygter, at vi generelt er for dårlige til at forstå, hvordan fattigdom rammer børn i Danmark:
- I Danmark får næsten alle mad på bordet og tøj på kroppen, men de sociale afsavn er også afgørende for børns trivsel. Det er der nogen som måske har tilbøjelighed til at negligere, siger Per Larsen.
Vigtigt for børnenes liv
Børnerådet lavede tidligere på året en undersøgelse af afsavn blandt fattige familier. Den viste blandt andet, at forældre sætter deres egne behov efter børnenes, så børnene får adgang til fællesskabet.
I en undersøgelse, som SFI har lavet for det tidligere Social- og Indenrigsministerium, fremgår det også, at det kun er 4,6 procent af de økonomisk fattige, der har fravalgt, at deres børn mellem 11 og 17 år får en mobiltelefon, mens næsten tre gange så mange har måtte fravælge tre måltider om dagen den seneste måned.
Ifølge Niels Ploug, der er afdelingsdirektør hos Danmark Statistik og medlem af den tidligere regerings ekspertudvalg om fattigdom, er det et eksempel på, at svarene i undersøgelsen ikke stemmer overens med, hvordan fattige faktisk prioriterer:
- Holdningerne til, hvad der er nødvendigt eller ikke nødvendigt, stemmer ikke overens med den adfærd, man ved, der kan være blandt familier, der ikke har så mange penge. Der bliver givet udtryk for, at man sagtens kan undvære den nyeste teknologi, men i virkeligheden er den økonomiske adfærd sådan, at de voksne holder igen på andre områder, så børn ikke mangler sådan noget som en smartphone. Blandt børnene er det at have adgang til teknologi meget vigtigt, forklarer Niels Ploug.
Afgørende for det sociale liv
Flere forskere fortæller til Avisen.dk, at børn nemt bliver hægtet af fællesskabet, hvis de ikke kan kommunikere og deltage på lige fod med kammeraterne, og det er et problem.
Det virker måske som overflødigt, at alle børn skal have en smartphone, men Per Larsen gør opmærksom på, at hvis 95 procent af klassen har én, så er smartphonen en adgangsbillet til fællesskabet.
Den situation bliver kun værre, hvis der ikke er råd til, at man kan gå til fodbold eller købe en gave, så man kan komme med til fødselsdag hos klassekammeraterne. Andre ting, som at man ikke kan få repareret ting i hjemmet, betyder måske, at man ikke har lyst til at invitere kammeraterne med hjem.
Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis børnene står uden for fællesskabet:
- Det er utroligt vigtigt for børnene, at de er en del af et fællesskab. Hvis de ikke er det, så trives de dårligt og får et dårligt liv. Vi ved fra undersøgelser, at de begynder at få fysiske og psykiske symptomer og i sidste end kan de blive hæmmet i deres indlæring. Det skal man være meget opmærksom på, siger Per Larsen.
Minister: Vi skal have en tidlig indsats
Socialminister Mai Mercado (K) har tidligere over for Avisen.dk fortalt, at hun er vokset op med en enlig mor, og hvordan de i trange tider måtte få hjælp udefra.
Over for Avisen.dk vil Mai Mercado ikke svare generelt på, hvad man skal have råd til, hvis man efter hendes mening ikke skal føle sig fattig:
- For undersøgelsen viser netop, at mennesker føler sig fattige af vidt forskellige årsager. At der skal være råd til tøj, mad og medicin, det kan de fleste af os blive enige om, men for mange andre ting er holdningerne delte, skriver Mai Mercado i en mail til Avisen.dk.
Hun mener heller ikke, at man kan sætte en økonomisk grænse for fattigdom sådan som den tidligere regering gjorde, da afsavn og sociale problemer er mere komplekse. Derfor mener hun, at flere skal med i fællesskabet gennem foreningsliv, uddannelse og arbejde.
- Konkret vil jeg blandt andet fremlægge planer for, hvordan vi gør vores dagtilbud endnu bedre, da vi ved, de har en afgørende betydning for at mindske social ulighed ved at styrke udsatte børns læring og trivsel, skriver socialministeren.
Ifølge Per Larsen handler det også om at få brudt tabuet om fattigdom og få sat nogle ord på, så det bliver en læring for børnene, at det ikke er alle, der har det samme udgangspunkt. Og så skal børnehaver og skoler være opmærksom, når børnene er ved at droppe ud af fællesskabet.
- Vi må tage fat om ondets rod og sætte ord og handling bag, siger Per Larsen.