28.200 færre danskere modtog i juni 2018 kontanthjælp, end tilfældet var i april 2016.
Det viser de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Når borgerne forlader kontanthjælpssystemet betyder det for en tredjedels vedkommende, at de har fundet vej til arbejdsmarkedet.
En fjerdedel kommer på anden offentlige ydelse, en femtedel tager uddannelse, mens en sjettedel er blevet, hvad regeringen kalder 'selvforsørgende' - altså hverken i arbejde, under uddannelse eller på anden offentlig ydelse.
- I min verden er det ikke et problem at blive selvforsørgende. Det er da ikke en katastrofe, at man ikke ligger det offentlige til last, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i den forbindelse til Avisen Danmark.
Næsten 100 borgere har reageret på opslaget på Facebook.
Zara skriver: 'Nej det er intet problem, at folk forsørger sig selv, men det er et problem, hvis de ingen forsørgelse har overhovedet.
'Det er da en katastrofe, at det offentlige ligger syge og svage borgere til last,' skriver Lisette til opslaget, mens Sanne skriver: 'Det er ikke et problem at blive selvforsørgende, men det er et problem, når folk, der falder gennem nettet, er afhængige af almisser og af at rode i supermarkedernes skraldespande'.
Ole mener, at 'det er en myte, at folk ikke gider arbejde.'
Nogle undrer sig også over, hvad det vil sige at være 'selvforsørgende'.
'Siden hvornår er det at være uden indtægt, samt uden mulighed for at få det, blevet det samme som at være selvforsørgende?, spørger Sune. Og Heidi skriver: 'Mennesker uden indtægt betegnes som selvforsørgende, når de i virkeligheden er uden forsørgelse'.
Ros er der dog også plads til. Jonna skriver: 'Prøv at vær glade for det danske system. Vi er mega heldige. Og tak til de, der pukler derude'.
Cirka 160.000 danskere har ikke noget 'kendt forsørgelsesgrundlag'.