En tyv har haft nallerne i Neel Rønholts ejendele og berøvet skuespillerinden under en tur med den offentlige transport.
Det beretter en rasende Neel Rønholt på Instagram, hvor hun har delt et billede af en fugleunge, der skriger.
- Mig i dag (søndag, red.), der lige har fået stjålet min pung i metroen, skriver den 32-årige skuespillerinde sarkastisk til fotoet efterfulgt af tre rasende smileys.
Billedet har affødt en del reaktioner fra følgere, celebre veninder og kollegaer, der ligesom Rønholt er chokerede over tyveriet.
- Nej, lyder det fra "Badehotellet"-kollegaen Amalie Dollerup, og også Rønholts nære veninde, Laura Christensen, udtrykker foragt:
- Nej??? Sikke noget møg, skat!, skriver den 33-årige skuespillerinde, mens "Fortitude"-stjernen Mia Jexen har sendt en række bedrøvede smileys som reaktion på tyveriet.
Neel Rønholt bor til dagligt på Christianshavn i København sammen med sin forlovede, kollegaen Jens Sætter-Lassen, og parrets lille pige, Ellen, på to og et halvt år.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.