12.000 flere børn blev i 2017 fattige, så der i dag er 64.500 fattige børn i landet.
Det viser en ny rapport fra tænketanken Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE), der baserer analysen på tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge rådet har studier vist, at det at opleve fattigdom i barndommen kan trække spor mange år ind i voksenlivet og få konsekvenser for ens jobchancer og indkomstmuligheder senere i livet.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen kalder det over for Politiken "en voldsom stigning". Han mener, at den primære årsag er kontanthjælpsloftet, som regeringen indførte i 2016.
- Det er rigtig voldsomt. Det er ret let at udpege hovedskurken, nemlig kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet er jo målrettet familier med børn og specielt enlige med børn, siger Lars Andersen til avisen.
Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, er rystet over tallene.
- Det er tal, der desværre underbygger oplevelser fra mange af de børn og forældre, vi hjælper landet over, siger han.
- Der er børn, der beskriver, at de ikke kan regne med, at der er mad i madkassen, når de går i skole. Der er børn, der fortæller, at de går i slidt tøj. Der er børn, der fortæller, at de ikke har mulighed for at gå til sport.
- De bliver socialt isolerede af at vokse op i fattigdom.
Regeringen afskaffede fattigdomsgrænsen i 2015, men Danmarks Statistik har udviklet en indikator for relativ fattigdom, kaldet sustainable development goals (sdg), som læner sig tæt op ad de gamle målemetoder.
Ifølge sdg-målene er man fattig, hvis husstandens indkomst er under halvdelen af medianindkomsten, der er den midterste indkomst i Danmark.
Det vil sige, at præcis 50 procent har en indkomst over medianindkomsten, og 50 procent har en indkomst, der ligger lavere.
Rapporten medregner ikke studerende.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at kontanthjælpsloftet har kastet flere familier og børn ud i fattigdom.
- Noget af det vigtigste for denne regering har været at hjælpe flere fra forsørgelse og i job. Derfor har vi sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde, for det bedste vi kan gøre for børnene er jo, at forældrene får et job.
- Så er man i min optik ikke fattig, alene fordi man har relativt mindre end andre i en periode af sit liv, skriver ministeren i en mail til Politiken.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos mener, at det er misvisende, at rapporten fokuserer på tal for børn i familier, der er falder under grænsen et år.
- For det første konkluderer Thornings fattigdomskommission, at man ikke er fattig, når man har ét års lavindkomst. Man skal have det flere år i træk - minimum tre år.
- Så når AE-rådet fokuserer på etårsfattige, overdriver man problemets omfang, skriver Mads Lundby Hansen i en skriftlig kommentar.
Ifølge Cepos viser tal fra Danmarks Statistik, at 55 procent er ude af fattigdomsgruppen efter et år. Efter to år er det 73 procent.
/ritzau/