OB s medaljekandidater tabte søndag et skridt i toppen af ligaen, da de tabte til midterholdet Randers.
OB kom ellers planmæssigt foran lige før pausen, da Kim Christensen pandede et indlæg i kassen, men så glemte fynboerne at snørre sækken til. Kim Christensen havde erstattet Srdjan Radonjic fra start.
Midtvejs i anden halvleg udlignende Tidiane Sane, og lige før sidste fløjt, knaldede Kenneth Møller Pedersen flot bolden op i det korte hjørne til en overraskede Randers-sejr. Den polske målmand i OB-målet, Arek Onyszko var dog oppe ved skuddet, og havde måske også taget den på en god dag.
En sådan havde Randers-træner Lars Olsen, som med sejren beviste, at det ikke havde været tomme løfter, da han lovede at gøre alt hvad han kunne for at Randers vandt over OB – selvom han selv skal træne netop OB fra sommerferien.
Og dermed må Lars Olsen vel også til at finde sig en ny målsætning for foråret. Før kampen mod OB var det stadig hans mål at Randers skulle blive nummer 10, men med sejren på Fyn kan holdet roligt kigge opad i tabellen.
Det skal OB også: Med nederlaget har de tre point op til andenpladsen, hvor FC Midtjylland ligger.
Superligaen:
OB - Randers 1-2
1-0 Kim Christensen (44.)
1-1 Tidiane Sane (78.)
1-2 Kenneth Møller Pedersen ( 89.)
11.822 tilskuere.