“Det er så fedt, at jeg så småt kan åbne igen. Det er en stor sejr, og jeg glæder mig helt vildt over atter at kunne arbejde.”
Sådan siger den 39-årige frisør Henriette Nielsen fra Jelling til Lokalavisen Vejle.
I foråret blev Henriette Nielsen sygemeldt med den alvorlige sygdom meningitis og måtte holde forretningen lukket gennem længere tid.
”Jeg er blevet ramt med 400 km i timen, og det må tage den tid at komme over, som det tager, selvom det er svært,” sagde hun dengang.
Men nu er hun på mirakuløs vis så småt klar til at arbejde igen. Fra november holder hun salonen åben to dage om ugen.
“Jeg må og kan ikke starte for hårdt ud, for det kan jeg ikke holde til,” fortæller hun til Lokalavisen Vejle.
Kilde: Lokalavisen Vejle